Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvindeemancipationen i Rusland (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Piger gifter sig ikke i regelen inclen sin egen kommune og bringer
sjelclen en ægtemand ind i kommunen, for i disse tilfælde maatte der
gives en jordlod til den nye familie, hvad der vilde forminske ud
strækningen af de øvrige jorcllodder.
Denne mir er et vigtigt og mægtigt lidet raad. Den optræder
ofte som dommer i stridigheder mellem mand og hustru, ser til, at
landet blir godt dyrket, at skatterne blir betalte, den iDdsætter skole
raad og skole-tilsynsmænd og tilsynskvinder. Der kan indtræffe ganske
eiendommelige tilfælde ved disse udnævnelser. En skolepatronnesse,
datter af en rig bonde, kunde saaledes hverken læse eller skrive, hun
fortalte med taarer i øinene, hvorledes hendes fader havde forbudt
hende at erhverve sig disse elementære kimdskaber. Men da ?m’r’en
havde valgt hende til at føre tilsyn med skolen, kunde faderen ikkelængere
forbyde det, og hun lærte tilsidst at læse og skrive gjennem dagligt sam
vær med eleverne i skoleværelset. Den russiske mir maa man dog ikke,
gjennem disse anførte exempler paa dens liberalitet, opfatte som i det
hele gunstig stemt for kvindeemancipationen. Den er desværre altfor
villig til at laane en hjælpencle haand til forældre eller ægtemænd,
som ønsker at undertrykke uafhængigheclsaanden hos datter eller
hustru.
Nogle kommuner slutter sig sammen og danner, hvad der kaldes
en „voloste" og vælger dommere, som man henvender sig til i anledning
af mindre forviklinger, familietvist, smaatyverier o. s. v. Der findes
tilfælde, hvor. denne bondedomstol har været kvinderne gunstig. En
hustru f. ex. erklærede, at hun heller vilde drukne sig end vende
tilbage til sin mand, hvorpaa volostnoy (domstolen) tvang ægtemanden
til at give hende et pas, saa hun kunde skaffe sig livsophold ved at
tåge tjeneste. Saadanne afgjørelser er, skjønt fuldstændig bindende i
bøndernes øine i virkeligheden ulovlige, da de er i strid med
landets skrevne lov. Ingen regjeringsansat domstol kunde dømme en
ægtemand til at give sin hustru et pas i et saaclant tilfælde.
Blandt bønderne tages der meget sjeldent hensyn til brudens
ønske ved valget af hendes brudgom, det er forældrene, som arangerer
ægteskabet, og det er en daarlig trøst, at brudgommen i dette tilfælde
behandles paa samme maade som bruden. Hun maa finde sig i sin
skjæbne og lide taalmodig, til døden hjælper hende.
De russiske almuekvinders undertrykkelse er en af de hovedsage
ligste aarsager til, at visse radikale kristelige sekter faar saadan
udbredelse paa landet. Familiedespotismen driver mange af folkets
kvinder til at søge hen til disse sekter, som lærer, at ingen juridiske
baand binder der, hvor der i virkeligheden ikke existerer noget
baand, og at det er nedværdigende at adlyde bogstaven, hvor aanden
er død. Hun flygter fra sit hjem og lever under et antaget navn,
w
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
