Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Den extraordinære generalforsamling i N. K. F. (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undring fandt majoriteten i best., at sagen ikke fortjente nogen protest,
det at kvinder blev offentlig fornærroet, det kom ikke kvindesags
foreningen ved. Dette at lade en saaclan offentlig omtale af kvinder
gaa upaatalt hen, fandt tal. var en pligtforsømmelse af N. K. F. og
forlangte derfor enten at gaa ud af best. eller at faa medlemmernes
medhold i, at de delte hendes opfatning af, hvad der var en kvindesagsfor
enings første pligt, saa at man altsaa vidste, hvad man for fremtiden havde
at rette sig efter. De smaa praktiske ting, som N. K. F. kunde faa sat
igjennem, kunde være brav nok, men at erobre opinionen, at hæve
Jcvinderne i mændenes omdømme og rive kvinderne ud af deres sløvhed
og slaphed ved at styrke deres selvfølelse var i tal.s øine uendelig
vigtigere. Og der havde ikke været en saadan anledning til at gjøre
dette, siden N. K. F. blev oprettet, som netop her og saa vilde
ikke bestyreisen! Fienden var for foragtelig syntes de. Tal. havde
aldrig hørt, at man kunde faa lov at vælge sig sine fiender: pene,
pyntelige, civiliserede modstandere var unegtelig behageligere end raa
og lavtliggende men var alle modstandere, fik vel alle kjæmpes
mod. Og hvis N. K. F. troede, at bohémer ikke var modstandere, hvis
meninger netop N. K. F. paa kvindernes vegne maa søge at bekjæmpe
af alle sine kræfter, saa tog de feil. Tal. mente naturligvis ikke, at
man skulde holde møde nu da saa lang tid var hengaaet; men man
skulde have gjort det straks. Agitationsmøder var i vore dage om
trent den eneste maade at sætte noget igjennem paa. Men der vilde
intet været udrettet for kvindernes sag ved et protestmøde, syntes
majoriteten af bestyreisen. Tal. vilde da spørge: havde offentlige
udtalelser og diskussioner, offentlige møder og sammenkomster ingen
virkning, ingen betydning? Tror bestyreisen virkelig, at det G.ske
møde ingen betydning havde, ikke gjorde kvindernes sag nogen skade
i mange af de tilstedeværendes, især de unge mænds omdømme? Det
maatte nok bare være dem, som ikke var tilstede, som turde paastaa
det. Og saa turde man virkelig sige, at et modmøde, hvor løgnen
blev paavist, paastandene behandlet som de fortjente, anklagen afvist
med den værdighed og den kraft, som kim bevidstheden om en god
sag gav, at det ikke sknlde udrette noget for kvindernes sag? Det
var i tal.s tanke en sørgelig kortsynthed for, hvad aandelige ting
havde at betyde, nåar nogen turde paastaa det. Ialfald vilde tal.,
hvis det var kvindesagsforeningens mening, at den ikke havde af
blande sig i de aandelige spørgsmaal, nåar de direkte angik kvin
dernes sag, ikke havde at ænse andre fiender end dem, som man
fandt at være værdige modstandere, have lov til at træde ud af den
bestyrelse, for da syntes tal. at N. K. F. forsømte sin vigtigste pligt
og den kunde da længe nok pusle med smaatterier, den kom ikke
til at udrette noget gjennemgribende for kvindernes sag.
3G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
