Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi tar sagen mere nøgternt, men vi tillægger ikke desto mindre
erklæringen i den form, den er fremkommet, stor betydning.
Vi kar ved tidligere anledninger udtalt vor forundring over, at de
norske læger paa faa undtagelser nær har villet tillade, at man
har brugt „lægen" som skræmmebillede lige overfor dem, der har villet
stille en mandigere erobring af drifterne som en opgave for de unge
mænd. Hvor meget nu end mange vil reducere betydningen af disse 7
lægers offentlige erklæring, saa maa man i ethvert fald godkjende den
som en indsigelse mod den benyttelse, man tidligere har gjort af lægens
authoritet.
Hr. Garborgs opfordring til fakultetet om, at de efter den afgivne
almindelige erklæring, skal give en speciel erklæring om Jcvindelig syge
lighed eller sygdom, kan ikke siges at være synderlig høflig.
Det faar vistnok indrømmes, at det medicinske fakultet ved den
bekjendte erklæring i sagen om kvindelige læger en erklæring, som
hr. Gr. sætter en liden mindesten i begyndeisen af sin artikel i sin
tid har vist sig lidet stemt for kvindeemancipationen, og det er meget
muligt, at de nuværende fakultetsmedlemmer ogsaa den dag idag har
liden sympatin for kvindernes sag, men at deres uvilje skulde føre dem
saa vidt, at de overhovedet ikke regner kvinderne med i tilværelsen, nåar
de taler om menneskelige væsener, kan vi vanskelig tro.
«Tidsskrift for praktisk medicin" organ for „den norske læge
forening" redigeret af V. Uchermann har i 15de januarhefte 1888 en
redaktionsartikel, hvoraf vi hidsætter:
„’I sit foredrag om „engifte og mangegifte" bebreiclede Bjørnson i
forbigaaende lægerne, at de ikke altid i sin opfatning af disse spørgsmaal
var tilstrækkelig etiske. Nu, lægerne er naturligvis som alle andre børn
af den tid, hvori de lever, og forsaavidt kan Bjørnson have ret i sin
bemærkning, som enkelte læger baade her og i andre lande angaaende
disse ting har fremsat meninger, som ved sin tøilesløshed har vakt almin
delig förargelse. Men saadan som sætningen staar der i sin almindelighed,
har han heldigvis uret. Der er ingen tvivl om, at den store fierhed af
lægerne baade her og andensteds, i denne sag staar paa engiftets side og
i bestræbelseme for at reise en høire sedelig moral, den samme for mand
som for kvinde, hilser velkommen en mægtig forbundsfelle i kampen mod
sygdom og elendighed, for legemlig og aandelig sundhed. Paa denne
side staar ogsaa uimodsigelig lægevidenskaben seiv. Der er ingen
videnskabelige kjendsgjerninger, som viser, at kjønslig afholdenhed er
skadelig for sundheden og medfører fare for specielt psykiske forstyrrelser.
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
