Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - En protest (af Drude Krog Janson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og den slægt, der kommer efter den, saa er vi alle ham naturligvis
tak skyldig, som en bør være det for alt, der vækker ansvarsfølelse
høs de unge, saa det er ikke det jeg angriber, men det er denne
evindelige diskussion om sagen, og den aand, som gjennem den er
kommen ind i ungdommen - jeg paastaar, at den befordrer usæde
lighed istedetfor at dræbe den. Et stykke som »Diskussion i Nylænde
- det er et usædeligt stykke - det er en usædelig, uren aand, der
gaar gjennem det - en sygelig, unaturlig ungdom, som skriver sligt
reflekteret, affekteret nonsens. ,
Nåar man ser saadan ungdom som f. ex. Laurits i Garborgs
Mannfolk", saadanne vanbytinger som Herman Eek og Jarman som
iio-ger hele dagen paa sin hybel, røger tobak og med halvlukkede
ørne drømmer om nøgne kvindeformer og vellystige scener, saa faar
man en stærk lyst til at faa dem pisket, som der staar i eventyret,
først med syv birkelimer og saa puttet i et kar med sur myse og til
sidst i sød melk, saa trolddommen eller rettere svineriet kan gaa ai
dem og de kan staa op derfrå som unge kraftige mænd, sunde paa
siæl’og legeme. Denne kur vil jo overført paa det virkelige liv hede
legemligt arbeide. Lad disse gutter istedetfor at ligge og drømme
ækle drømme paa sin hybel hugge % favn ved om dagen ved siden
af sin læsning, og jeg tror, at blodet vilde strømme lidt friskere og
naturligere gjennem deres aarer, og at de om aftenen vilde falde i
en sund søvn, fri for væmmelige drømme. Jeg taler ikke her som den
blinde om farverne. Jeg kjender saadan ungdom her i Amerika, ung
dom som er vokset op under ansvarsfølelse ligeoverfor forældre og
hiemmet som ved siden af sin skolegang har maattet lægge sine
kræfter til for at holde hjemmet oppe. Straks de har vaagnet om
morgenen, har de maattet ud af sin seng for at give koen og hesten
mad før de gaar paa skolen. Stalden skal renses, koen melkes,
dueriie og hønsene maa have mad, og det samme maa gjøres,
nåar gutten kommer hjem fra skolen. Eller, hvor man ikke har
anledning til at holde husdyr, skal ved hugges, vand bæres, gut
ten lægge i komfuren, maage sne, bære kul, gjøre hvad der fore
falcler for at lette moderen, som er uden tjenestepige, det tunge
arbeide Jeg tror, at de vanskelige tjenerforhold herhenne, hvor
man ikke kan holde slaver som hjemme, til hvem man bare har
at sige, gjør det og de gjør det, er uhyre sunde for ungdommen. I
de fleste hjem maa man se at hjælpe sig uden tjenere, eller om man
har raad til at holde en pige, saa gjør hun sine bestemte phgter, og
alt hvad der ligger udenfor dem, maa den fælles familie seiv gjøre;
Saaledes falder det saa naturligt, at børnene læres op i at tåge del i
plio-terne hjemme, de faar derved ansvarsfølelse lige overfor hjemmet
og° hvad jeg saa ofte har havt anledning til at bemærke, en
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
