Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Præstevældets aand (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
apostelens mening, at de kristne kvincler, principmæssigt, skulde være
stumme i forsamlingen, at det ikke har været i hans tanke at ville
give en grundlov, ifølge hvilken talens brug til evige tider skulde
være kvinderne förment i kirkens tjeneste, herfor ser man et uigjen
driveligt bevis i samme brevs ellevte kapitel: „Hver mand, som beder
eller profeterer og haver noget paa hovedet beskjæmmer sit eget
hoved. Men hver kvinde, som beder eller profeterer med ubedækket
hoved, beskjæmmer sit eget hoved". (4. 5). Her ser vi denne samme
Paulus fremstille mand og kvinde. side om side, som to, hvem det i
lige grad er givet, at bede og at profetere i forsamlingen, i kirken.
Fra forkyndelsen af denne nyere troesartikel udgaar saaledes paa en
gang tankeløshedens og herskesygens mørke. Det er nemlig først
efteråt kirken er bleven mægtig, efteråt den er bleven statskirke, at
mandsvældet er draget ind i den. Først da er det blevet saa vigtigt
at holde kvinderne udenfor, at gjøre dem stumme. Saalænge det
gjælder at være martyrer, faar de lov at være med.
I den række foredrag jeg holdt i de tre skandinaviske riger,
inden jeg forlod Europa, var dette thema gjennemgaaende: Kirken
er et kvindeligt begreb; det kirkelige er et kvindeligt områdde; menig
heden kcddes med et bibelsk udtryk „bruden", og bruden er selvfølgelig
kvinde. Efter dette indsees, at en kirke som saa meget som muligt
udelukker kvinden, nødvendigvis maa blive høist ufuldkommen.
Den gamle kirke, som fik sit hovedsæde i Rom, havde fra for
følgelsens aarhundreder traditioner, som den ikke kunde fornægte, og
den har derfor kvindelige geistlige authoriteter ved siden af de mand
lige. Der er kvinder blandt dens indviede medlemmer endnu idag,
efter at den i harvandet aartusinde har været under mandligt herre
dømme, og af mandlige herskere har været ophøiet til at være den
herskende kirke. Den bekjender Maria, himmeldromringen, den kjen
der og bekjender kvindelige helgener og martyrer ved siden af de
mandlige. Den kjender, den ved af, kvindelige forbilleder.
Den gamle katholske kirke ligger som en storartet ruin af en
forlængst afsluttet og fuldført bygning, med levninger af taarne og
tinder.
Den protestantiske kirke er en ikke mindre sammensunken, men
tillige aldeles formløs, masse af en ufærdig bygning.
Denne er gjennemgaaende en mandlig kirke, den har ene og
alene præstemænd. Disse repræsentere kirken paa en mangelfuld og
tør og haard maade.
Den mandlige kirke staar nu i en meget svag stilling. Det af
præstevældets aand inspirerede parti har gjort den til „et rige, som
er splidagtigt med sig seiv", og som derfor maa falde. Om dette
Denne usurpation af kvindeligt omraade hævner sig nu endeligt.
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
