Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vedkommendes kjøn, og tror, at det netop paa dette punkt vil være be
timeligt at tåge det første skridt til gjennemførelsen af denne tanke, der
nu er blevet til en verdensbevægelse og i enkelte lande netop paa dette
omraade bar kjæmpet sig frem til seier. Tbi indenfor skolen er jo nu
alle enige om, at kvinderne bar en ligesaa nødvendig gjerning at gjøre
som mændene. Det er ikke for at faa billigere arbeidskraft, at man bar
aabnet kvinderne adgang til lærergjerningen. Det er, for at de særegne
kvindelige evner kan komme børnene til gode. Det offentlige indlader sig
jo beller aldrig paa at regulere sine lønninger efter principet om tilbud
og efterspørgsel, men fastsætter dem efter den tid og de omkostninger,
fordannelsen bar krævet, efter det ansvar, de fører med sig, den betyd
ning, de har for samfundet o. s. v. Mindretallet kan da ikke forståa,
bvorfor der alene paa dette punkt, overfor kvinderne, skal gjøres brud
paa principet, og kan ingen anden grund se, end at det bidtil udeluk
kende bar været mænd, der bar bavt raadigbed til at ordne dette forhold;
havde kvinderne havt den samme raadigbed sammen med mænd, siger det
sig formentlig seiv, at forholdet vilde være blevet anderledes. Man paa
staar rigtignok, at dersom ikke lærerindernes løn sættes lavere, vil mæn
dene fortrænge dem fra lærerposterne. Men denne indvending siger jo
kun, at man paa kunstig vis vil bringe ind i skolen en samling mennesker,
som ellers ikke vilde komme derind, dersom ikke de lavere lønninger
lokkede vedkommende myndigheder til at besætte en del lærerposter med
disse ringere kræfter. Men det kan dog ikke være meningen, at det skal
være paa denne maade, læreriuderne skal hævde sin pläds i skolen
som en slags billigere, men rigtignok ogsaa daarligere vare end lærerne.
Meningen maa dog være, at man har brug for dem som kvinder, i kraft
af deres særlig kvindelige evner, og er ikke den ting gaaet op for ved
kommende ansættelsesmyndigbed, da ånder mindretallet, at det er i over
ensstemmelse med hele denne lovs grundtanke, at man lader det staa
fuldkommen frit for den ansættende myndighed at besætte, indenfor de
grændser, loven bestemmer, saamange poster med mænd, som den ønsker,
uden’ at lokke den til at lade de økonomiske hensyn spille en stærkere
rolle end hensynet til skolens formentlige tarv. Forøvrigt bar mindretallet
ingensombelst frygt for, at under lige lønningsvilkaar mænd skal fortrænge
kvinder som lærere ; dertil er forstaaelsen af det kvindelige arbeides be
tydning for skolen blevet altfor levende.
Bliver lønningerne de samme for kvinder som for mænd, gaar
mindretallet ud fra, at arbeidet, timetallet, ogsaa bliver det samme. Det
kan nemlig ikke være enigt i den paastand, at lærerinder ikke kan arbeide
ligesaa meget som lærere forudsat da, at de lønnes ordentlig og ikke
maa indskrænke sig til det aller knappeste og tarveligste ; thi under saa
danne forhold holder ganske vist intet menneske og derfor heller ingen
lærerinde ud at levere et fuldt maal af arbeide. Hvor man lønner lærer
iuderne ordentlig, ser man derfor ogsaa, at de uden vanskelighed bestrider
det samme antal læretimer som mænd. I Kjøbenhavn f. ex. læser de ca.
90 lærerinder, der lønnes med Kr. 1600,00 aarlig, fra 36 til 40 timer
ugentlig, og blandt disse er der kvinder paa over 60 aar, mange mellem
50 og 60 og kun en enste saa ung som 35 aar. Det samme timeantal
læser ogsaa de yngre lærerinder, der lønnes med kr. 1500,00 og med
kr. 1400,00 om aaret, tilsammen ca. 100 lærerinder. Over saadanne
kjendsgjerninger förekommer det mindretallet, at det maa være umuligt
(33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
