Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Kvindeemancipationen i Rusland (slutning fra 2det hefte)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det inden „Zemstvou er, som har givet stipendier for at faa kvindelige
læger.
For endel aar siden blev der gjort anstrengelser for at aabne
juridiske embeder for kvinderne. Efter reformerne i retsvæsenet, hvor
ved der dannedes en advokatstand i Rusland, ansatte man kvinder
paa enkelte af de juridiske kontorer. Professorer blev indbudt til at
holde juridiske forelæsninger ved kvindekurserne i St. Petersburg, og
flere kvinder reiste for at studere retsvidenskab ved udenlandske
universiteter. Men regjeringen forbod juristerne at ansætte kvinder
paa deres kontorer, og saaledes blev den bevægelse stanset.
Eegjeringen ansætter kvinder blot i den Fjerde Section, keiser
indens departement, som har med pigegymnasierne og institu
terne at gjøre. Kvinder faar ogsaa ansættelse ved jernbane- og
telegrafvæsenet. De kvindelige telegrafister har de vanskeligste og
daarligst betalte poster.
De russiske universiteter tilsteder ikke kvinder at tåge graderne ;
men videnskabsselskaberne er liberalere end universiteterne. Selskabet
for retsvidenskab i St. Petersburg tæller frøken Evreinova, som har
taget doktorgraden i Paris, blandt sine medlemmer. Medlemmerne af
gange viste patienterne forundring og endel mistillid, nåar de kvindelige stu
denter kom hen til dem, men denne følelse forandredes snart til kjær
lighed og hengivenhed. „Hvor længe min kjære frøken blir idag",
kunde man høre en gammel soldat sige, hun lovede at skaffe mig the
og sukker. „Min frøken har lovet at skrive et brev for mig til min
mand" siger en syg kone. De syge forstod snart, at deres „frøkener"
ikke bare betragtede dem som gjenstande for deres studier, men at de
ogsaa havde menneskelig medfølelse for dem. Og de protesterede al
drig eller ytrede misfornøielse ved de meget grundige undersøgelser.
Den examen, som afsluttede kurset, bestod kvinderne udmerket,
samtidig med at mange af dem paa krigsskuepladsen gav prøve paa sin
praktiske dygtighed, førend de endnu havde endt sine studier. For
hvert aar strømmede flere og flere elever til akademiet. I august 1882
kom som sædvanlig fra alle dele af Rusland en mængde kvinder, som
ønskede at optages, efteråt de længe i forveien havde indsendt ansøg
ninger, Men her ventede dem en sørgelig overraskelse. „Der blir intet
lægekursus sat igång i aar", var det svar, de fik paa sine spørgsmaal.
Endel af dem, som blev saaledes skuffede, skyndte sig udenlands, mange
begyndte paa andre undervisningskurser, men flere, som var daarlig
stillet i økonomisk henseende og var kommet langveis fra til St. Peters
burg gik det meget sørgelig.
„Saaledes", siges der tilsidst, „fik disse kurser, som lovede saa
godt en sørgelig epilog. Skal lægekurserne igjen faa nye talsmænd, og
skal deres navne æres og agtes saa høit af hver dannet russisk kvinde,
som de uforglemmelige navne, som knytter sig til Ruslands første kvin
delige lægeakademi ?"
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
