Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Kvindeemancipationen i Rusland (slutning fra 2det hefte) - Diskussion (af —o.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
massen, at den vanskelig kan faa undsætning fra denne, alligevel gaar
den modig frem uden at stanse, om nogen blir igjen paa veien.
Alle de talentfulde russiske forfatterinder har samlet sig i denne
fortrop. Det reaktionære parti kan ikke rose sig af et eneste kvinde
navn af nogen betydning.
Kvindebevægelsen i Rusland udmerker sig i det hele ved sin
troskab mod fremskridtsideerne. Det hænder, at man i andre lande
kan se kvin der være ivrige for at sikre sig sine egne rettigheder, men
samtidig gjøre sig til redskaber for klerikalisme og reaktion. Jesu
iterne i Europa har indseet, hvilken hjælp til opretholdelse af gamle
fordomme det vil være at faa kvinderne tilstaaet lige rettigheder med
mænd, nåar de samtidig vil vedblive at underkaste sig ordenens love
og forskrifter, og mange af Torierne i England kan neppe siges fri for
at støtte kvinclernes sag af partiegoisme. I Rusland kan intet reak
tionært parti regne paa hjælp af de kvinder, som kjæmper for sit
kjøns rettigheder. Russiske kvinder, som er vaagnet til bevidsthed
om sin ret til kundskaber, uafhængighed og udvikling, betragter disse
goder som midler, hvormed de kan forbedre tilstanden i sit fædre
land og tjene den hele menneskeheds sag.
Hendes historie begyndte tidlig, alt i skolen. Foran hende laa
læsebøger i tre sprog, Pontoppidans forklaring og meget andet, alt
sammen for hende lige fremmed og uvedkommende. Det første, som
vakte hendes ydre sans og førte synet tilbage til hende seiv. var hæn
derne. De andre børns hænder var barnagtige, famlende, klod
sede eller sygelige, hendes styrtes af en indre strøm, som flammed op,
strakte sig ud og trak til, der var liv lige ud i fingerspidserne, og
nåar hun omhyggelig havde vasket blækket af dem, rakte hun dem i
veiret, saa de blev hvide og kjølige og lagde sig blødt og spillende om
alt, hun tog i. Det var det første af sig seiv, hun tog i besiddelse.
I speilet mødte hun to store, mørkeblaa øine, som ingenting fortalte
hende, men det hændte, at andre øine fæsted sig paa hendes
med noget ligesom en forundring, som hun ikke forstod, men beholdt.
Saa pludselig som hun stod og gik i dagligdagse omgivelser, kom
*) Se: Diskussion af S., »Nylænde« 24de hefte 1887.
73
Diskussion .*)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
