Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Kvindesag og sædelighed (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som haaner og nedbrycler kvindens følelse af eget værd slig som man
dens snart sagt ret til at begaa usædelighecl? Kvinden giver manden
alt for maaske at se det ofret til en uværdig, der ved sit tidligere
og efterfølgende liv fornægter sin vigtigste sædelig-moralske forplig
telse ligeoverfor hende, uden at andre kvinder, uden at samfundet knuser
denne mand under sin foragt! Kan man undre sig over, at kvinden
tabertroen paa sig seiv og sin ret til at have egen mening og vilje,
nåar hun ser sine helligste følelser krænkede paa en slig maade?
Her er elet vanskeligste punkt for kvindeemancipationen, her maa
det kraftigste arbeide lægges! Thi først nåar kvindens selvfølelse er
vakt, nåar hun er kommen til fulcl forstaaelse af, at hun er et men
neske saavel som manden med pligter og rettigheder som saadant,
først da kan vi vente, at se emancipationsarbeidet bære frugt; men
saalænge manden kan leve et usædeligt liv, uden at forspilde udsigten
til et hæderligt ægteskab og til sine medborgeres agtelse, saa længe
kan ligeberettigelse ikke indtræde mellem kjønnene, og saa længe
kan kvinden ikke haabe eller vente at slippe undaf mandens tyrani.
Man kan længe nok ved erhvervelse af stemmeret og andre bor
gerlige rettigheder soge at stille kvinden paa lige fod med manden,
man vil dog aldrig opnaa maalet, saa længe manden ustraffet kan
krænke kvindens følelse af værdighed som menneske og kvinde.
Det var kampen for denne følelse, som Geijerstam skildrede os
med de mørkeste farver, som „det täcka könets kamp mot de otäcka
karane", og hvoraf han spaaecle os de fordærveligste følger i frem
tiden. Jeg tror imidlerlid ikke at sige formeget, nåar jeg paastaar,
at han tager grundig feil. For saa vidt nemlig, som kvindens krav
skulde virke til skade for samfundet, maatte de gaa ud paa at bi
bringe manden en endnu større demoralisation paa dette omraade,
end han allerede er i besiddelse af, men det er saa langt derfrå, at
meget mere hendes arbeide her søger at hæve manden til en ligesaa
ren sædelighedsbetragtning som den, hun seiv har; nåar hun imidler
tid herved kommer i modsætning til enkelte af det andet kjøn, ei
det ikke, fordi de hører til „det otäcka könet", men fordi de i sig
seiv er ~ otäcka".
I dette punkt har imidlertid kvindesagen hertillands svigtet sin
opgave, idet’den har gjort overmaade lidet for at hæve og styrke
kvindernes sædelige begreber Andensteds forholder sagen sig ander
ledes. I Danmark har Dansk kvindesamfund optaget sædeligheds
sagen til behandling, hvilket, som bekjendt, har fremkaldt stærk
bevægelse og en hel literær feide dernede, og hvis man tør slutte af
Strindbergs bøger og Geijerstams foredrag, maa bevægelsen inden
emancipationens tilhængere i Sverige og Finland være endnu kraf
tigere og mere udbredt. Hos os har man hidtil samvittighedsfuldt
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
