Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Kvindesag og sædelighed (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
første af hine møder, fremsat saa voldsomme angreb paa kvinden og
kvindesagen, at jeg ikke kan forståa den af bestyreisen fattede og af
föreningens majoritet godkjendtebeslutning om at lade, som om intet
var hændtv
Intet af alle de argumenter, jeg har seet eller hørt fremførte,
har nemlig kunnet overbevise mig om, at det stemmer med en för
enings interesse at mocltage de groveste beskyldninger og angreb i
taushed; og seiv om dette maaske kunde siges om en förening, der
kjæmpede for en inclen samfundet almindelig anerkjendt og velseet
sag, saa kan det visselig ikke anvendes paa kvindesagsforeningen,
som endnu har saa mange og mægtige modstandere; enhver uimod
sagt beskyldning vil atter og atter af modstanderne blive anvendt
mod den.
Heller ikke tror jeg, man gjør ret i at ringeagte eller se ned
paa sine modstandere, saasnart de møder op med argumenter. Det
er gjentagende bleven sagt, at de angreb og beskyldninger, som frem
førtes paa hine møder, var for ubetydelige og laa for lavt til at for
tjene svar. Jeg erindrer, at Geijerstam svarede Ullmann paa hans
kraftige protest mod de af ham (G.) fremsatte paastande, at han af
princip aldrig svarede en mand, som stod frem og paastod om sig
seiv, at han var ren, og det slog mig strax, hvor taabelig og fuld af
falsk overlegenhed en slig ytring var; thi der er ingen sag saa god,
at den ikke trænger forsvar, nåar den bliver angreben, og der er
heller ikke nogen forsvarer, som er for god til at føre en god sag,
er end angriberen aldrig saa siet.
Skjønt jeg nu vistnok men er, at kvindesagsforeningen har ladet en
gunstig leilighed til,at fremme kvindens sag gaa fra sig, tror jeg dog
ingenlnnde, at derfor alt er tabt. Har end bohemens paastande bragt
enkelte til at gaa med paa, at kvindesagen er „noget nonsens", saa
har de sikkert overbevist mange flere om, at de seiv er noget endda
værre, og det vil altid komme os tilgode. Adgangen staar nu som
før föreningen aaben til at tåge fat paa det arbeide, som kan bringe
kvindesagen det længste og vanskeligste skridt fremad, og om hvilket
jeg vover at paastaa, at jo længere den nøler dermed, desto længere
vil det vare, før den nåar sit maal.
Jeg afslutter disse bemærkninger med den erklæring, at jeg er
fuldkommen paa det rene med, at modarbeidelsen af usædeligheden
paa det her antydede moralske og sædelige grundlag ikke vil møde
anerkjendelse hos mange udenforstaaende. Af vore principielle mod
standere kan vi naturligvis vente os alt anclet, men vi vil snart erfare,
at vi ikke engang kan vente understøttelse af dem, som ved enhver
leilighed behager sig i at kalde sig samfundets moralske og sædelige
støtter. Det mærkeligste er dog, at vi heller ikke vil linde den hos
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
