Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Samme arbeide, samme løn. (ved Kristiania lærerindeforening)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en løn. Arbeidet seiv kan nemlig ikke antagelig med nogen grund
værdsættes høiere, fordi arbeideren bliver gammel. Man kan derfor
ogsaa med hensyn til alclerstillæg med kommissionens minoritet indrømme,
at regulativets bestemmelser om disse kan affattes forskjellig for læ
rere og lærerinder, forsaavidt som lærere har familie at forsørge.
Dog maa föreningen bestemt fremholde, at retfærdighed da kræver,
at ogsaa lærerinder, i tilfælde af at de staar som forsørgere, faar
anledning til at nyde godt af disse tillæg i samme grad som lærere.
Som det af lovudkastet vil sees, har den kgl. skolekommission
ikke paa noget punkt benegtet lærerindernes ret til ligestilling med
skolens lærere. Den har tvertimod punkt for punkt fastsat fulcl lige
stilling. Lærere og lærerinder faar det hele lovudkast igjennem
jevnt dele saavel pligter som rettigheder. Nåar imidlertid
kommissionens majoritet med hensyn til lønningsvilkaaret tillader, at
kommunerne giver lærerinderne ringere løn end lærerne, træder dette
ene punkt saa meget skarpere frem, som det altsaa, som berørt, staar
i fulcl modsætning til den i lovudkastet paa ethvert andet punkt fast
satte ligestilling, og maa formentlig nærmest ansees som et brud paa
den aand og tanke, der synes at gjennemtrænge det hele lovudkast.
Kommissionens majoritet mener, det vil være i lærerindernes
egen interesse, at. de faar en lavere løn, idet de derved skulde faa
lettere adgang til skolen. Hertil skal imidlertid föreningen bemerke,
at det var som bekjendt i seksti-aarene, da skrankerne skulde
brydes, foråt lærerinder skulde faa adgang til skolen, at de maatte
gaa ind med en lavere lønning. De maatte først og fremst gives an
ledning til at vise sin brugbarhed, sin dygtighed. Som udelukkede
kunde de jo ikke dette. Men nu, da lærerinder snart i en 20—30
aar har tilhørt skolens arbeidere. er forholdet et andet. At mænd og
kvinder saa at sige haand i haand maa arbeide sammen inden skolen,
hvis denne paa en tilfredsstillende maade skal kunne løse sin opgave
som opdragelses- og undervisningsanstalt, er nu noget, som er gaaet
ind i samfundets som i den enkeltes bevidsthed. Man tør derfor vist
nok fuldt ud slutte sig til komissionens minoritet, nåar denne udtaler,
„at den nærer ingen frygt for, at mænd under lige lønningsvilkaa
skal fortrænge kvinder som lærere; dertil er forstaaelsen af det kvin
delige arbeides betydning for skolen blevet altfor levende". Og lærer
rindeforeningen maa her tilføie, at lærerinderne sætter skolen saa
høit, den skole, som de har viet sit arbeide, som har vundet deres
kjærlighed, at de netop ønsker fri konkurrence mellem mænd og
kvinder, den konkurrence, som vil opstaa ved lige lønningsvilkaar. De
ønsker den, foråt skolen maa tilføres de allerbedste kræfter, det
være nu mænd eller kvinder. Kvinder maa paa ingen maade trænge
sig ind i skolen som en billigere og altsaa claarligere vare,
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
