Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Literaturanmeldelse (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er poesi i fru Vogts fortællinger. Stilen er noget tung og
altfor literær, skildringen kommer ikke alticl gjenstanden nær nok, og livs
synet, som det viser sig, er temmelig ensidigt og conventionelt. Men
der har staat et billede klart og bestemt for forf.s indre syn, mens
hun skrev, det har præget sig i formen, saadan som den er, og læ
seren har modtat det og beholder det. Dette er meget; det er noget,
som kan savnes hos en ellers betydeligere forfatterinde, ja det er saa
væsentligt, saa det synes som om det, der mangler for at kunne frem
bringe noget helt tiltalende i samme art, maatte kunne tilegnes ved
tænkning og arbeide. Fru V. kan stille sig noget objektivt for øie,
hun kan skabe en situation. Som i den sidste af de fire foreliggende
fortællinger: „En træfning før slaget", hvor ved en militærmanøvre
en afdeling er indkvarteret i sorenskriverens hus. Soldaterne kam
perer paa hans jorder, officererne drikker hans vin og kurtiserer
hans datter, mens hendes forlovede hører til den fiendtlige leir og
maa desertere for hemmelig at træffe sin kjæreste og faa tale med
hende. Det militære spilfægteri danner en god ramme om ele to for
lovedes spændte forhold. Men den behandling af hanskemoralen, som
forf. her har prøvet paa, lykkes ikke, der mangler det gjennemtræn
gende alvor og skarpsyn. Det er for tung en opgave, forf. magter
ikke at opta den i sin helhed, den blir derfor ogsaa liggende uløst.
Den fedtede moral, som den gamle bureaukrat, sorenskriveren, bringer
sin datters skrupler til taushed med: „Kvinden er ædelmodig det
er paa denne ædelmodighed vi alle lever", —• den moral er vist tat
lige ud af livet, men vi lar den ikke gjælde mer Forresten det
stod ingenting paa, nåar alle syndere havde saa øm samvittighed som
elskeren her. Det er ikke menneskelig svaghed og vildfarelse, som
har bragt hanskespørsmaalet frem, det er syndhaardheden. En anden
fortælling, „Under Hængebirken", har været fremme før, men viser sig
her i en noget omarbeidet form, hvorved den vakre ide har vundet,
idet karaktertegningen er biet klarere.
Men hvad vi her nærmest har med at gjøre, er „En Skisse
1887—1900", Det skal være et indlæg mod kvindesagem Qffl. ikke
Lite r at ur an melde Ise.
Johanne Vogt: Fortællinger.
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
