Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Til Sc. (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det tages varsomt, varsomt med bløde, fine hænder. I den sædelig
hedsdiskussion, som har været ført herhjemme nu i den senere tid,
har det for en stor del artet sig saa, at det ene parti - mænd og
kvinder —• har slynget bebreidelser og krav ud over mændene, mand
folkene, og den anden leir kvinder og mænd har igjen slynget
andre bebreidelser og andre krav tilbage, og det hele er blevet en
fjærboldkastning af „skyld", som bare løber ud i det brutale og ikke
bringer sagen et hanefjed frem.
Og det samme brutale er der i denne fordring om hanske
moralens anvendelse. Jeg er enig med forf. i, at det er sørgeligt, at
kvinder „ikke bryr sig om sædelig renhed hos den mand, til hvem de
knytter sig og sin livslykke". Men jeg tror ikke, at dette med ret
kan siges saa almindeligt. I alfald for de kvinder, som seiv elsker,
maa det være en stor sorg at vide, at den de elsker har ikke til
hørt andre, det er ikke det men har forplumret og slidt det, der
skulde være fint og smukt hos ham, sine erotiske nerver, ved at ned
værdige sig til kjøbt elskov. Men det er dog et meget langt sprang
fra at bryde sig om føle sorg og til at kræve.
Finfølelsen skulde lede kvinderne til at kræve, mener forf, og
saa holder han mændene op som eksempel paa denne slags finfølelse.
Hvis ikke forf den hele tid var saa alvorlig som en præst, kunde man
fristes til at tro, at han spøgte. Thi man maa nu være lovlig meget
af en theoretiker, for at kune finde ud, at det er finfølelse som brin
ger en mand til at fordre absolut renhed hos sin hustru, paa samme
tid som hans følelse ikke gjør det mindste oprør mod, at han udenfor
ægteskabet „kaster sig i armene paa kvinder, som vel i alfald ikke
kan kaldes rene. Nei, det er nok en temmelig konventionel følelse den,
som bare fordrer renhed, nåar det gjælder det officielle, sociale ægte
skab, men hjælper sig saa svært godt uden den i de clandestine for
hold, hvor det bare er personligheden, der bringes som indsats.
Men sæt, at nu den kvindelige finfølelse virkelig skulde drive kvin
derne til at kræve er der saa ikke næsten lidt haan i, at ville have
dem til at gjøre denne følelses krav saa stærkt gjældende lige overfor
mændene, mens de endnu er saa lidet fintfølende over sig seiv, at
skårer af dem gaar hen og gifter sig af social-økonomiske grunde?
Men ligesaa som det er at udtale en nøgen for
dømmelsesdom over mændene, ligesaa forstaaelsesløst er det her
at gjøre det samme lige overfor kvinderne. Man maa ikke glemme,
at her er tale om folk, som lider under al afhængighedens pin
agtighed, eller som, om de har en selvstændig stilling, kun tjener
saa meget, at det nåar til klæder. sko, mad og drikke, men ikke til
ungdom og glæde og lys over arbeidet. Mange kvinder, som har
giftet sig for at faa lidt mere glæde og kjærlighed incl i sin tilværelse>
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
