Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Diskussionen i det pædagogiske samfund angaaende det paatænkte kvindeseminar (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa denne maade vilde den vordende lærerinde med sikkerhed magte
saavel den underviseiide som opdragende opgave. Anslog udgifterne
til kr. 25,000, hvoraf de 15,000 dækkedes ved skolepengene; resten
kr. .10,000 maatte tilskydes af staten. Ansaa denne sum liden i be
tragtning af den gode sag.
Fru Nielsen maatte beklage, ikke at kunne stille sig velvillig
ligeoverfor de velmente bestræbelser, ja, at hun maatte anse det for
en ren ulykke, om sagen i clens nuværencle skikkelse fremmedes.
Ligeoverfor departamentets megen tale om kvindens behov hævdede
hun vanskeligheden af at præcisere dette, da kvindernes anlæg og
naturel var saa forskjellige. Mindede om den tidligere feilagtige op
fatning, at kun den gifte kvinde fyldte sin pläds i samfundet. Frem
holdt, hvorledes en flerhed af kvinder fik sit liv forspildt ved ikke at
faa adgang til at opnaa det, som de efter sin natur tiltrængte. Hvis
det erkjendtes, at kvindens behov var at faa lov til i frihed at ud
vikle sine evner, vilde det kanske ogsaa erkjendes, at man ikke læn
gere kunde tale om pigeskolens særegne opgave. Pigeskolens opgave
burde være at berede børnene til den vei, deres anlæg maatte anvise
dem. Hun vilde ikke hindre en opdragelse sigtende paa ægteskabet;
mente dog ikke, at den nuværendé pigeskole i nogen maade beredte
de unge piger til at blive vordende husmødre. Det eneste skulde da
være ved haandarbeidet. Hun fandt oprettelsen af det paatænkte
seminar uheldig, da det satte stængsel for udviklingen af den enkeltes
anlæg og evner; kvindernes adgang til universitetet vilde vanskelig
gjøres, da forældre vilde foretrække denne billigere og bekvemmere
vei for sine døtre. Efter udgangen af seminariet var der ikke anled
ning til høiere udvikling, da dette ikke gav adgang til universitetet.
Fandt, at gymnasierne gav den samme udvikling og tillod desuden videre
uddannelse. Hun likte gymnasiernes læseplan bedre end seminarets,
som spredte kræfterne over for mange fag. Efter seminariets læse
plan vilde de udgaaede lærerinder vanskelig faa anden ansættelse end
ved de private pigeskoler, som neppe kunde ventes at beskjæftige alle.
Til huslærerposter og guvernanteposter vilde den kvindelige artianer
være at foretrække. Saaledes som forholdene nu er maatte hun anse
oprettelsen af seminariet for en ulykke for kvinderne, da det vilde
hjælpe til at slaa fast, at lærerindernes uddannelse skulde være rin
gere end lærerens og følgelig den økonomiske stilling blev derefter.
Skolebestyrer Voss. Forskjellen mellein propositionens og talerens
standpunkt var maaske ikke saa stor, som diskussionens gang kunde
lade formode. Efter den forklaring, man havde faaet, gik propositi-
onen ud paa en én- å toaarig forskole (ungdomsskolen) med et dertil
knyttet treaarigt seminar. Hvad der havde talerens sympati var en
2-aarig lærerindeuddannelse, m. a. o. en akademisk lærerexamen af
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
