Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Stemmeret (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II. lyder saa: „Ligesom mennesket paa privatlivets omraade
er sig seiv nærmest," saaledes vil det heller ikke i det offent
lige liv kunne antages ~ hvor der er tilstede divergensar i inte
resser at ville og kunne varetage de andres tarv som sit eget.
Kravet paa almindelig stemmeret bliver derfor netop kravet paa
at alles’*) tarv skal varetages med den samme*) interesse.
At hver interesse, at hver klasse og hvert vilkaar har sin tals
mand i det offentlige liv kan lidet eller intet hjælpe, saalænge ikke
hver interesse gjennem de interesseredes stemmeret er blevet en
aktiv magt."
neppe tænkes.
Vi har anført dette, fordi det danner et godt exempel paa den
ligefrem barnslige logik, som saa ofte karakteriserer begrunclelsen for
kravet paa stemmeret for enhver voxen og selvhjulpen mand i landet
Og endda paaberaabes her kim egoistiske interesser og nyttehensyn,
hulere endnu lyder det, hvor man anslaar ele altruistiske følelsers og
handlingers strenge.
Nu faar man ikke misforstaa os, som om vi klandrer mænd,
fordi de kjæmper for stemmeret for mænd. Paa ingen maade. Det
er der intet at sige paa. Det finder vi meget naturligt. Hvad vi
klandrer er det uvederheftige i begrundelsen og dernæst den uægte
lyrik, der som en vældig taagemasse ruller sig udover og skjuler alle
konturer, hvergang sagen tages frem.
Mænd, som vil arbeide for mæncls stemmeret, kan gaa fremuden
at bruge hverken trusler eller uredelig bombast. De kan sige saa:
Vi finder, at det er til gavn for vort samfund og for mange enkelte
individer i vort samfund, at stemmeretten udvides saa hurtig som
muligt, og den udviclelse, vi for tiden finder at være den gavnligste
og nødvendigste, er clens udvidelse til enhver voxen og selvhjulpen
mand i landet. Hvad der saa senere udvikles paa grundlag af dette,
~kcm blive redelig tale uden falsk pathos.
Nåar vi taler om almindelig stemmeret, saa mener vi almindelig
stemmeret: stemmeret for hvert voxent selvhjulpent menneske i landet.
Og vi mener, at troen paa, at denne virkelig radikale reform engang
skal kunne gjennemføres og haabet om, at clerved skal opnaaes større
udvikling og lykke for alle individer, vanskelig længer kan betegnes
som utopiske drømmerier. . r t
Men med vor tro paa, at disse ideer hører hjemme i virkelig
hedens verden, forener vi en stærk vished om, at det er meget længe,
førend de vil blive virkeliggjort i vort land.
En radikalere maade at lade II. tåge livet af I. paa kan
’) udhrevet i momenterne.
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
