Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Et spørgsmaal (af M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bør ikke kvinclesagsforeningen gjøre nytte ved inden sin ramme
at danne en förening eller sektion for at støtte de kvindelige med
lemmer, som maatte søge sig erhverv og i sin stilling trænger be
skyttelse f. ex. inden en forretning med hensyn paa lønsvilkaar,
chefens behandling m. m?
Jeg er nemlig bleven levende overbevist om, at foreninger er det
eneste virksomme beskyttelsesmiddel for de arbeidende og beskjæf
tigelse søgende og i dobbelt betydning for en kvinde, en dame, en
yngre ell. ældre, som skal arbeide for sit brød. Jeg mener ikke her
en slags dada ell. moderlig skjærmende aand, som skulde bære indi
videt over de kampe, det i kraft af sin tilværelse maa beståa men
jeg mener en moralsk magt, som idet den greb ind, hvor indgriben
behøvedes, gav den arbeidende kvinde den oplivende bevidsthed, at
hun ikke stod alcne, at ikke hvilkensomhelst modvind, hvilketsomhelst
lune af dem, hun maatte være beflittet paa at staa sig godt med, kunde
blæse hendes arbeide for sin existence og derigjennem for kvindernes sag
overende, men at bag hende stod en koalition af medarbeidere, som
gav sagen kraft og magt og holdt den oppe over alle mulige fortræ
deligheder. Dette vilde give den arbeidende kvinde tillid til retfær
digheden i verden, det vilde forskaife hende agtelse, fordi hun repræ
senterede en moralsk magt og det vilde være den stærkeste dom
over hende seiv, ifald hun siet eller letsindig forspildte retten
til en saadan beskyttelse.
At dette spørgsmaal ikke er vrøvl ell. mundsveir, tror jeg af
egen erfaring at kunne bevise. Jeg tænker ikke meget paa mig seiv,
idet jeg stiller det, skjønt jeg ogsaa er blandt de arbeidende og be
skjæftigelse søgende. Men da jeg seiv har forsøgt forretningslivet,
hvacl det kan byde kvinder af usle og uberettigede vilkaar, saa
har jeg besluttet at gjøre mit til at forandre dem. Jeg har ar
beidet i en forretning 8 timer daglig for 30 kroner maaneden jeg
skulde faa 40 senere. Men min principal var en meget trættekjær,
lunet og ubehersket mand, for hvem ingen gjorde det rigtig seiv om
de var saa gamle i forretningen, at de omtrent kunde gjøre alt paa
Et Spørgsmaal.
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
