Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Indberetning om det Internationale kvindemøde i Washington 1888 (af S. Magelssen-Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja kvindelige præster! Seiv noksaa fordomsfri mennesker,
som synes, at „kvindesagen" igrunclen er en god sag, og som ikke
vil formene kvinden at udføre „mandlige" arbeider, forbauses og for
skrækkes, første gang de hører tale om kvindelige præster. Det
strider mod vor bibellærdom; synes vi, at kvinder, som er beordrede
at „tie i forsamlingen", optræder offentlig, ikke bare som talere, men
som ordinerede prædikanter og forkynder baade Guds ord, og den
apostels, der, hjemme i Norge ialfald, antages at have havt meget
imod kvindeemancipationen. Ligesom han, ide Forenede Stater, før
borgerkrigen, var en forbitret fiende af alle abolitionister ! Nåar man
er vant til at tænke sig Paulus som beskytter af bestaaende institu
tioner slaveri og kvindeunderdanighed faldt det underligt at
høre saagodtsom alle kvindepræsterne takke Gud, fordi han havde
sendt Paulus, revolutionsmanden, den store reformator, der først
erkjendte sin egen blindhed og siden stræbte at rive andre mennesker
ud af blindhed og fordom. Disse nidkjære præster bad om, at mæn
dene i deres land maatte komme til sandheds erkjendelse, ligesom
Paulus, og give kvinder stemmeret, thi dette er rigtigt og retfærdigt
og Guds villie.
Som bekjendt er der ikke nogen statskirke i Amerika. Alle
kirkesamfund er stillet lige for loven, har ret til at øve sin guds
dyrkelse paa den maade, de seiv finder for godt, og styre sine indre
anliggender. KvceJcerne tillader kvinder saavel som mænd at tale,
nåar „aanden driver dem". I deres forsamlinger har kvindelige præ
dikanter bestandig spillet en betydelig rolle. Andre religionssamfund
begyndte efterhaanden at lade kvinder præke, og inden de samfund,
der har ordinerede præster, blev kvinder da ogsaa høitidelig indviede
til sin prædikantgjerning. Katholiker og Episkopale har hidtil ikke
villet ordinere nogen kvinde til præst. Derimocl hørte jeg en luthera
ner sige, at inden hans kirke vilde de gjerne optage og ordinere dem.
De præster, som mødte frem paa kvindekongressen, var ikke
klædt i nogen særegen dragt; det bruges jo heller ikke af amerikanske
geistlige. De udfører sine ministerielle forretninger og præker i samme
dagligdags dragt, de gaar og staar i. Eeverend Antoinette Broivn
Blackwell indledede og sluttede gudstjenesten første søndag. Hun er
den første kvindelige præst ide Forenede Stater. I 1853 blev hun
ordineret og strax kaldt til sjælesørger i en congregationalistisk
menighed i South Butler, New York State. Ikke alene som præst,
men som menneske har Mrs. Blackwell udmærket sig. Hendes navn
nævnes, hvergang der er tale om arbeide for en god sag. Hun stod
ved Mrs. Stantons side i kvindebevægelsens første, vanskelige tider;
hun prædikede mod slaveri, og nu arbeider hun af al kraft mod
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
