Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Svar til frøken Anna Bugge (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
him mener, at jeg stiller nogen fordring til kvinden om, at hun skal
praktisere hanskemoralen i alle forhold. Jeg tror vistnok, at en
kvincle, som kommer i Svävas stilling, vil finde sig best tjent med at
anvende hendes fremgangsmaade, men det kunde aldrig falde mig ind,
at stille et sligt krav til kvinderne en masse. Hvad jeg kræver, er
nøiagtigt udtrykt, at hvindesagsforeningen skal arbeide for udbredelse
og tilegn eise blandt kvinderne af de principer, som ligger til grund for
hanskemoralen; noget andet kunde jeg fornuftigvis ikke mene, og jeg
tror ikke, det er at tåge bestemmelsen fra dem paa forhaand; jeg
tiltror kvinderne evne nok til seiv at vælge sine midler, nåar deres
selvstændighedsfølelse først er vakt.
Kan frøken Bugge fremsætte en moral, der har større preten
tioner paa at være en sandhed til salighed" nu vel, saa lad hende
fremsætte og begrunde den, men nåar hun, fordi hanskemoralen ikke
behager hende, kræver, at sædelighed skal være et i den grad per
sonligt spørsmaal, at kvindesagens tilhængere ikke skal kunne forene
sig om visse almengyldige krav og anskuelser, saa overskrider hun
grænsen for personlighedens ret og fremhæver denne paa det heles
bekostning.
Seiv med fare for at miste mit i frøken Bugges øine præstelige
alvor, maa jeg fastholde min udtalelse om, at der i mandens krav
paa sædelig renhecl hos den kvincle, han skal kunne elske høit nok
til at gjøre til sit livs ledsagerinde og sine børns mor jeg taler
her ikke om de i sandhed lidet sædelige förbindelser, som indgaaes
af et eller andet ydre hensyn foruden endel andre beviste og ube
viste bevæggrunde ogsaa ligger en ganske høi grad af finfølelse. Frøken
Bugge kan være vis paa, at det ikke bare er fraser eller en ganske
individuel følelse, nåar Bjørnson lader Alf sige til Svava: „naar jeg
ser dig borte blant de andre og da f. e. et glimt af din arm, saa
tænker jeg: den arm har lagt om min hals og om ingen annens i
hele værden! Hun er min, him der, og ingen, ingen, ingen annens!
Se, det er det beste af alt sammen!" Kjærligheden er finfølende,
og det i desto høiere grad, jo sandere den er. Det har iøvrig ikke
været min mening, at fremsætte manden som et fuldgyldigt exempel
paa denne slags finfølelse; min hensigt var at vise, at enclog han, der
ellers ikke er saa nøieregnende paa, hvem han indlader sig med, her
har en rigtigere følelse af det sande. Det maa dog være indlysende
for enhver, at der er forskjel paa de klandestine forhold, der saa at
sige kim indgaaes for at brydes, og paa en forbindelse, der sluttes
med det maal for øie at vare hele livet. Det förekommer mig klart,
at det ene stiller langt høiere og større krav, end det andet.
Frøken Bugge spør, om der ikke er lidt haan i at fordre af
kvinderne, at de skal stille krav til manden om sædelig renhed, saa
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
