Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de Juni - Indberetning om det Internationale kvindemøde i Washington (slutning fra 10. hefte)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og brave nu som i deres tid. Disse pene, gamle fruer havde arbeidet
i fabrikker; ,,’i vor ungdom stod der jo ikke mange veie aabne for
kvinder, som seiv skulde tjene sit brød." De skammede sig ikke ved
at vedkjende sig sin ungdoms arbeide. En sagde, at fabriken for dem
havde været en alma mater og den praktiske livserfaring, de
fik der, ligesaa god, om ikke bedre, end nogen akademisk dannelse.
Om Aftenen var der et rigt udvalg af repræsentanter for kunst
og viclenskab og professionelle livsstillinger. Doktor Hachett Steven
sons og Laura Halloways foredrag høstede det meste bifald. Mrs.
Halloway beskrev, hvor godt kvinder greiede sig som journalister
der var snart ikke det blad i Amerika, som ikke havde en eller flere
kvindelige medarbeidere, og mange damer var seiv bladeiere og redak
törer. Mrs. Stevenson er en berømt læge. I sin tale anbefalede
hun varmt, at kvinder skulde studere medicin, men bad dem holde
studiet i ære, ikke drive det som en pengespekulation, men med viclen
skabelig interesse.
Der er mange kvindelige læger i Amerika; en enkelt har en
indtægt af femti tusen dollars aarlig. En pen liden sum seiv i Ame
rika! Juristerne gjør det ogsaa godt, men der er endnu faa af dem.
Reverend Ada Bowles, en nydelig gammel pastor i sort fløielskjole,
repræsenterede sin stand. Hun sagde, at de forskjellige kirkesamfund
ude i vesten heller kaldte kvinder til præster end mænd. En liden
gut, som var opdraget der, ytrede høirøstet sin förargelse og misbil
ligelse, da han første gang saa en mand paa prækestolen.
Tre af ugens tilbageværende sessioner brugtes til diskussion om
politiske og retslige emner. Mrs. Scatcherd og mrs. Dilke redegjorde
for forholdene i England, mrs. Blake, mrs. Beecher-Hooker, Lucy
Stone, mrs. Gage og andre for de amerikanske. Det viste sig, at i
flere stykker havde engelske kvinder mere at sige i politik, end ameri
kanerinderne. Mrs. Johns fra Kansas begyndte sin tale med „Med
borgere jeg siger medborgere, for i Kansas er vi kvinder virkelig
borgere!" og forsikrede siclen, at alting gik lige godt i Kansas’ tusen
hjem nu, som før den tid, koner og piger fik kommunal stemmeret.
Kansas er en fremskreden stat i flere henseender.
Fredag var sædelighedssagen taget op til forhandling. Det lader
ikke til, at man i Amerika befatter sig med mere end den ene side
af diskussionen den, at mænd skal være kyske som kvinder. Flere
kvindelige læger deltog i sägens forhandling. De betonede, at opdra
gelsen til et rent sædeligt liv maatte begynde tidligere end med bar
nets fødsel moder og fader skyldte sit ufødte barn. at øve selv
fornægtelse og selvbeherskelse.
Der findes ikke offentlig prostitution i Amerika. Man har for
søgt at indføre den i flere store byer, men ligesaa hurtig maattet faa
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>