Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste Juli - Kvindesagens udvikling i Danmark (af Fredrik Bajer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den 29.. december 1857 bragte større frugter i lovform. Ved loven
„om kvindens myndighed" blev den ugifte kvinde ligestillet med
manden: myndig under kurator med det fyldte 18de aar og fuldmyn
dig med det 25de (videre er man endnu ikke kommen i Danmark).
Samme dag udkom en lille lov, ifølge hvilken „ogsaa i den nedsti
gencle linie mand og kvinde gaa i lige arv" ; saaledes afskaffedes den
s. k. „broderlod", hvorved tidligere søsteren kim arvede halvt saa
meget som broderen; af denne lov har oprindelig Orla Lehmann for
tjenesten*). Endelig udkom samme dag den omfangsrige lov om
„haandværks- og fabrikdrift", hvis § 7 handler „om adgang til nærings
drift for fruentimmer" ; disse »fruentimmer" hvorfor ikke „kvinder?"
fik lige adgang med mænd til næringsdrift, men dette kom ikke til
anvendelse paa gifte kvinder. I det hele taget er den gifte kvinde
lovgivningens stedbarn. Saaledes bestemmer loven af 29. marts 1867,
der giver 24-aarige lærerinder adgang til fast ansættelse ved de
offenlige skoler, at den, som gifter sig, mister sin pensjonsberetti
gelse.
I de nærmest følgende aar fik kvindesagen i Danmark flere gange
paastødninger uclenfra, som hjalp den fremad.
Siden 1859 havde i Sverige friherrincle Sofia Leijonhufvud, senere
fru Ådlersparre, en af Fredrika Bremers efterfølgere i denne sags
tjeneste, udgivet «Tidskrift för Hemmet". Det faldt i min lod at an
mælde dette i „Nordisk Tidskrift" (1867 s. 508—517), som professor
i Lund, grev G. K. Hamilton, udgav. Først under udarbeidelsen af
denne anmældelse fik jeg interesse for kvindesagen, som hidtil havde
været mig mer end ligegylclig. Og anmældelsen skyldes det, at jeg
kom i forbindelse med redaktionen af «Tidskrift för Hemmet", der
fra 1868 blev et fællesnordisk tidsskrift, hvorfor redaktionen antog
ombud i Kristiania (ingeniørløitnant C. Lund og bibliothekamanuensis
F. Bcetzmann) og i Kjøbenhavn (mig). Det lyktes efterhaanden at
skaffe tidsskriftet en ikke ringe udbredelse i Danmark, hvorfra bl. a.
Matilde Fibiger, Benedikte Amesen-Kall, Elisabeth Ouehterlony, Mag
dalene Thoresen og Laura Kieler leverede bidrag, dog til dels uden
navns nævnelse- Gennem dette tidsskrift beredtes manges sind for den
følgende udvikling.
Georg Brandes udgav 1869 en oversættelse af J. Stuart Mills
navnkundige skrift, „TAe subjection af ivomen", som han kaldte „Om
kvindens underkueise". Den blev et modsigelsens tegn. Boghandlerne
kunde fortælle om damer, som havde leveret bogen uopskaaren tilbage
*) »Hvad der mangler kvinderne, er institutionernes og ikke Vorherres fejl«. Disse
Lehmanns ord i Landstinget d. 3. oktober 1857 og meget mere i hans tale ved
samme lejlighed (se Forhandlingerne spalte 40—43) fortjente at kastes i øjnene
paa det nuværende stokkonservative Landsting.
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
