Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Amerikanske kvindeslaver (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man forstaar altsaa, at nød og uvidenhed og konkurrencen er de
tre mægtige faktorer, som holder disse arme kvinder nede og över
giver dem paa naade og unaade i det firmas hænder, for hvilkef de
arbeider. De er om muligt endnu mere viljeløst i sine arbeidskerrers
magt end mændene, som ialfald den dag de stemmer betyder lidt mere
end blot en arbeidsproducerende kraft den dag er jo endnu ikke
kommen for kvinderne.
Der er naturligvis firmaer, som ikke misbruger denne kvindernes
forfærdelige afhængighed af dem, men der er fuldt nok af dem, der
gjør det. Et bekjendt, agtet firma, som nu er meget rigt, bar brugt
blandt andet følgende midler for at opnaa denne rigdom: Da det
fandt ud, at det vilde tåge ikke mindre end 2500 dollars fra eiernes
aarlige gevinst, om firmaet skulle leie værelser for kvinderne at sy i,
saa tilstod det kvinderne som en stor naade at betale denne husleie
seiv indirekte, det vil sige, de fik tilladelse til at arbeide kjemme.
Til liver kvincle, söm søgte om arbeide, bed det: „Vi sender alt det
tilklippede arbeide ved expres, og fragten maa» betales af dem. Det
er en ubetydelighed, blot 15 cents, som betales, nåar pakken kommer".
„Vi kan komme efter vor vi vil saa nødig miste de 15 cents".
„Men vi foretrækker at sende alt tøiet efter som det tilklippes ved
expres, og. dersom det ikke bebager dem, saa er der nok af „andre
som vil være glad ved at faa arbeidet".
Nok af andre hvor vel de kjendte den talemaade og de
stakkels kvinder gik kjem og sled endnu et par timer mere ved
symaskinen, for at skaffe tilveie „den ubetydeligked" , de 15 cents.
Midlertidig fik firmaet gjort en kontrakt med et expres-selskab
om at besørge sendt rundt for 12 cent, men var nedrig nok til at
lade kvinderne fremdeles betale sine 15 cent og stak saa ele tre cent
i sin egen lomme. Det kom tilfælcligvis til kvindernes kundskab, ög
en af dem, som var lidt yngre og modigere end de andre, vilde gjøre
oprør og nægte at betale mere end 12 c, og forsøgte at faa de andre
kvinder til at gaa med hende i det. Men af dem alle fik hun det
svar: gjør det ikke! hvad skulde det nytte til, vi vilde jo miste vort
arbeide allesammen, skulde vi begynde at klage!"
Kort derefter begyndte samme firma at betale ikke direkte med
penge, men ved en vexel, som maatte indløses paa Bowery baiik, og
altsaa var det samme for kvinderne som at miste omtrent en time af
sin kostbare ticl. Nåar man spurgte formanden, hvorfor firmaet havde
begyndt med vexel-systemet var svaret: ,>Det sparer arbeide. Banken
har mere tid til at tælle ud penge, end vi har". „Men kvinderne? er
det ærligt handlet mod dem?" „Alting er ærligt, nåar det gjælder
„Business". Det vilde de snart finde ud, om De havde med det
at gjøre".
248
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
