Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Nordisk kvindesagsmøde (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det naturligere for mig at omtale oversigterne over og behandlingen
af hvert diskussionsemne sammen.
Stemmeretssagen var den første paa programmet. Af oversigterne
fremgik det, at Island, Finland og Sverige allerede i lang tid har
havt kommunal stemmeret for kvinder. For dem alle gjaldt det
ogsaa, at det først var i de sidste aar, at kvinderne havde begyndt
at benytte sig af sin ret ; men benyttelsen blev nu fra aar til andet
mere almindelig. For Sveriges vedkommende fik vi den oplysning,
som for mig var ny, og som gjorde et underligt feudalt indtryk, at
den kommunale stemmeret beregnedes efter skatteøre, at altsaa en
rig mand eller kvinde i et eller andet distrikt kunde sidde
incle med en meget stor brøkdel, ja op til halvdelen af alle distriktets
stemmer. Danmark og Norge stod for saa vidt rige, som de ingen
slags kvindestemmeret havde; men i Danmark er der forskjelligt regu
lativ for den kommunale og den politiske stemmeret, og derfor er
agitationen der for øieblikket kim rettet paa den kommunale.
Under sägens theoretiske behandling fremkom intet nyt —• hverken
nye indvendinger eller nye argumenter. Men der herskede en fuld
stændig enstemmighed i kravet om stemmeret, saavel den politiske
som den kommunale, og fuld klarhed over, at stemmeretten var den
allermest presserende sag paa vort hele program, at først gjennem
førelsen af denne sag vilde bringe fart ind i det hele kvinclesagsar
beide. I den almindelige erkjendelse af stemmerettens betydning
gjorde i det hele baade danskerne, svenskerne og finlænderne indtryk
af at være adskillig længere fremme end tilfældet er i Norge. De
tilstedeværende danske rigsdagsmænd gjorde stærkt gjældende, at man
trængte til kvindernes arbeide og friske kræfter for at komme ud af
det politiske uføre, hvori man nu var „kjørt fast". Diskussionen
indlededes af fru Johanne Meyer. Som dirigent fungerede fru Ragna
Nielsen.
Afholässagen blev optaget paa mødets program efter anmodning
af de svenske. Det blev ogsaa indledet af en svensk dame,
frk. Emilie Rathou. Det land, hvor man fik indtryk af, at afholds
sagen var omfattet med mest alvor, var forresten Finland. Af over
sigterne fik man vide, at Danmark i forhold til sin folkemængde var
det mest alkoholforbrugende land i Europa. Diskussionen var lang
og særlig i mødets sidste del temmelig trættende, da de op
trædende talere istedenfor at klargjøre sägens store betydning leverede
rene agitationsforedrag med paastande og invektiver, der var alt
andet end nøgterne og, i en forsamling som denne, overflødige. Paa
standen var, at alt ondt i verden stammede fra „drikkeriet", og kravet,
at alle mennesker skulde blive totalister. Fra andet hold blev frem
ført, at det vel var den almindelige sociale og økonomiske elendighed,
26G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
