Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Nordisk kvindesagsmøde (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fellesundervisningen var den siclste sag paa programmet. Af
oversigterne fremgik, at Finland og Norge var ele lande, som i denne
henseende var komne længst. De, der sad inde med personlig erfa
ring, saavel i disse lande som i Sverige og Danmark, betonede
enstemmig, at de kun havde seet gode folger af fællesnnclervisningens
indførelse. Fru Ragna Nielsen inclledede, hun fremhævede alle fordele,
særlig i sedelig henseende og gjendrev alle indvenclinger med stor
klarhed og styrke. Hr. Herman Trier fremholdt, at der sammen med
fællesunclervisningen maatte tænkes paa en .reform af det hele skole
væsen. Lektor Heickel fra Finland fortalte, at ved hans skole var
baade træsløid og haandarbeide fælles for gutter og piger. Ved
lektor Palmgren’s skole i Stockholm, hvor det samme var tilfælde,
havde de en mandlig lærer i haandarbeide.
Efteråt de fremmede gjæster havde takket for den anledning,
der gjennem dette møde var givet dem til at faa nye impulser og
styrkelse af de gamle, og efteråt nogle repræsentanter fra hvert
land var blevne anmodede om at tåge under overveielse, nåar og
hvor næste skandinaviske kvindesagsmøde skulde höides, blev mødet
hævet Om aftenen samledes cleltagerne til fest.
Dansk hvindesamfunds bestyrelse i förening med repræsentanter
fra kvindesagsforeningerne i Gøteborg, Stockholm, Helsingfors og
Kristiania holdt den 17de juli møde for at overveie, hvorvidt og
hvorledes de nordiske kvindesagsforeninger kunde slutte sig nærmere
sammen til gjensidig støtte. Der blev paa mødet fremhævet, at hvad
man særlig ønskede, var ikke saa meget egentligt samarbeide og
fælles optræden som rapport foreningerne imellem. Som den mest
frugtbringende maade at tilveiebringe denne rapport fremhævedes aar
lige, personlige sammenkomster af de respektive foreningers besty
reiser eller repræsentanter for dem. Da det imicllertid blev gjort
gjældende, dels at der kunde blive økonomiske vanskeligheder for
foreningerne ved denne ordning, dels at ingen af de tilstædeværende
havde nogen fuldmagt fra sine foreninger til at vedtage en resolution,
der fattslog nogen bestemt ordning, enecles man tilsidst om følgende:
„De tilstedeværende beslutter, at opfordre de nordiske
kvindesagsforeninger dels til liver at udnævne en korrespon
derende sekretær til at træde i forbindelse med de andre
nordiske kvindesagsforeninger, dels til at overveie spørgs-
maalet om formen for fremtidige sammenkomster".
269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
