Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Mer huslighed (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vende mod, skjønt der er grund til at tro, de tog visse, forbehold med
hensyn til grøden. Todes spotord:
blev ogsaa anderledes tat til indtægt. Den skik at sætte noget frem
for liver besøgende, som er baade rimelig og nødvendig paa landet
med de større afstande, raadecle ligesaa vel i byerne. Det senere
udviklede hotel- og caféliv kan ha sine mindre gode sider, men det
er biet til stor lettelse for husmødrene. Den rekreation, som Kri
stianias offentlige liv f. ex. i 20-aarene havde at byde herrerne, er
snart nævnt. Det var traktør Carstens med sin tyske „Gal und Bilse"
(kaal og pølse), mad. Michaelsen med sin norske bif, og saa conditor
Zuvan. Disse steder søgtes mest af reisende, nogle faa ordentlige
stamgjæster og en del mer eller mindre forfaldne subjekter, som hang
der hele dagen. De respektable husfædre bøcl venner og bekjendte
med sig hjem paa „en dram og noget at bide i". Da maatte man
slippe seiv det nødvendigste arbeide, og det gjaldt med venligt ansigt
og saa fort som muligt skaffe frem det bedste huset formaade, hvis
man vilde ha ord for at være en flink husmoder og elskværdig vert
inde. Med de faste maaltider kunde der være 5—6 opdækninger om
dagen, og nåar husholdningspengene ikke flød særdeles rigelig, kunde
en stakkars kone nok sige som Figaro om sin micldagsmad, at han
havde brugt mere forstand og omtanke for at skaffe sig den, end
kongen af Spanien for at styre begge sine riger. Der uddannedes
virkelig ogsaa kviudelige personligheder rundt om i landet med en
administrativ dygtighed, en udholdencle selvfornægtelse, en stø for
standighed, en troskab i det smaa, netop slige som stod for M. Han
sen, nåar han skrev, og som han ved sine skildringer seiv hjalp til at
voxe frem, mange unge pigers drømme fyldtes med denne hygge
lige blankskurte renlighed og orden og selvforglemmende huslighed,
ideale drømme paa sin vis, men som kunde føre ind i ægteskaber
blottet for idealitet i enhver henseende. Det var dog tilsidst forkrøb
lende forhold, men ucl af disse er det man har hentet principerne om
„kvindens evner" og „kvindens behov". Tingen er, kvinderne vil ikke
la sig nøie med at være virtuoser, hverken i salonen eller i kjøkkenet,
de vil være mennesker, som er sat istand til at bruge sine evner til i
frihed at tilegne sig saa meget af livets indhold, som passer for dem,
og bruge det tilegnede til gavn for sig seiv og andre.
Kvinder vil! lange tider, mange ofre, geniale aanders stærke
arbeide maatte til, før vi kom saa vidt, at disse to ord kunde sættes
sammen, saa de danned en alvorlig mening. Wergelands brændende
menneskekjærlighed og serafiske sang gik os forbi, det laa os for høit.
Men vi fik det vi trængte! Det var Welhavens frygtelige, allesteds-
Kan ikke sætte en gaas paa et spid,
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
