Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Kvinden og kirken (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. D. giver ogsaa et vidnesbyrd, i anmeldelsen af „Sne", tolvte
hefte 1887. Hun talet: om den bevægelse, som blev vakt ved striden
mellem Kierkegaard og Martensen efter Mynsters død. »Under disse
omstændigheder blev de theologer allesammen, mænd og kvincler. Og
disse sidste, du himmel og du jord, hvor kloge de var! De var
som sat til at klare alt." Hun siger det let henkastet, men jeg tager
det til indtægt.
Der er mandlige skikkelser, som staa for vor bevidsthed som
sande præster. Af disse vil jeg nævne nogle, eftersom de stige frem
af minclet. Præstekjolerne lade vi her ude af betragtning. Jeg har
derfor nævnt Hans Nielsen Hauge først (20de hefte 1887). Jeg vil
nu nævne republikaneren, den ildfulde Iver Hesselberg, sognepræst til
gamle Aker. Stockfleth, præst efter at have været militær, blev,
understøttet af sin hustru Sara Christie, Finmarkens apostel. An
dreas Stenersen! med brændende iver, som en Paulus, ser jeg
ham staa paa prækestolen. Allerede nævnt er Wilhelm Andreas
Wexels. Stille, kvindeligt afdæmpet, med en indre, skjult myndighed.
Lad os nu nævne nogle kvindelige skikkelser, som have været
som „ staden paa bjerget" ; de har ikke kunnet skjules eller ties væk,
trods alle statskirkelige tilstande. De staa som indviede, mildt lysende
skikkelser for vort indre syn.
Først blandt disse maa vi nævne den største, den mest ærefrygt
bydende, Henriette Gisleson født Vibe. I hendes mest udbredte bog,
„En moders veiledende ord til sin datter", ailægger hun en bekjen
delse, som viser os et gudsforhold, som maa kaldes præsteligt. Vi
har ogsaa fra hende en bøn for den norske kirke, i .,Bekjendelser og
vidnesbyrd i anledning af splittelsen i kirken"; et skrift, som hun ud
gav i Tromsø 1856. Hendes mand, Knut Gisleson, var som bekjendt
biskop i Tromsø stift; det maatte være ham ingen ringe trøst og
støtte at have en saaclan hustru ved sin side, under den frygtelige
religiøse gjæring, som udbrød i Finmarken omtrent samtidigt med
hans embedstiltrædelse, og hvis voldsomhed føltes over det hele norske
rige. Denne bekjendelsesbøn viser os denne præstelige kvinde,
med sit ædle, rige, strømmende sprog, som en kilde, der opvælder
fra ukjendte dybder, men hvis dybder gjemmer idel klarhed og renhed,
Vi skal nævne en anden kvindelig, præstelig skikkelse, Thekla
Mariboe. Ved hendes baare blev sagt af en statskirkens præst: „Ikke
tror jeg at kunne tegne hende saadan, som hun i hellig ynde staar
for dem, der havde anledning til at se dybere ind i hendes hjerte.
Havde Herrens menighed mange saadanne helteskikkelser som hendes.
da var den stærk ; de vilde værne den bedre end de skarpe tanker og
den dybe lærdom".
Jeg vil endnu nævne Elisabeth Falsen; hun udgav flere smaa
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
