Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Indiens kvinder (foredrag af Pundita Ramabai Sarasvate)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er endel skoler, som staar lidt høiere end elementærskoler.
Nåar pigerne gaar der, benytter de sex lærebøger, som er anordnet af
regjeringen, I disse sex lærebøger Andes der endel fortællinger og
saa lidt om øiets bygning og lidt om leveren og lidt om den engelske
regjering, som var saa venlig at komme ind i landet og forsyne os
med alle de udmerkede ting, vi har idag, saa findes proklamationen
af 1858, i hvilket aar dronningen af England tog landet i besiddelse
som hersker, og i denne proklamation faar vi vide ifølge hvilke regler
den engelske regjering vil regjere landet, og hvor liberal den vil være,
og dette er jo svært godt at faa vide.
Der læres historie historie i dialogform. Vi orientalere er
berømte for disse dialoger. Der er en, som spørger, og læreren svarer
paa spørgsmaalet. Deri lærer vi, at Indien slet ikke havde nogen hi
storie, førend Europæerne kom til Indien. Alle folk i landet krigecle med
hinanden, og der var hverken fred eller ro, der var røvere og tigere
og slänger, og kvinderne kastecle sine børn i Ganges, og en hel del
mennesker kastede sig under jaggernautvognen, men de engelske folk
de bragte fred til os. Landets folk var meget onde, men siden de
engelske kom, er de begynclt at forbedre sig lidt, og alle de engelske
har behandlet os meget godt og ærligt, og alt hvad der forlanges af
os nu er, at vi skal være tro og lydige mod den engelske regjering
og være snille og brave. Det er dette vi lærer i historien, og der
fortælles os ogsaa i dialogform, hvor mange konger eler var, og hvor
mange slag eler stod, og hvormange koner kongerne havde o. s. v.
Men jeg har ogsaa noget glædeligere at fortælle; i 1878, blev i
Indien universiteternes døre aabnede for kvinderne. Regjeringen var
saa snil at sige, at kvinderne kunde komme og tåge examener sammen
med mændene, hvis de havde lyst. Det hjalp nok ikke, om de havde
lyst, for der havde ikke været nogen fremkommelig vei for dem.
Men saa blev et gymnasium ogsaa aabnet, og en kvinde gjennemgik
det og fremstillecle sig til examen. Det var det første skridt.
Calcutta indtager den første placls i henseende til kvinclernes
opclragelse, kvinderne nyder der adskillige forrettigheder for andre
kvinder i landet. Brahmanerne i Calcutta, som regnes for kjættere
af de andre Brahmaner, stiller sig velvilligere mod kvinderne, de til
lader endel af dem at forblive ugifte, og de skaffer dem høiere ud
dannelse, men den almindelige opinion er imod dem.
Siden 1883 er eler gjort store fremskridt i henseende til kvinders
viclenskabelige udclannelse i Indien. Aaret iforveien blev eler nedsat
en unclervisningskommissioh, som den kaldtes. Den engelske regjering
sendte uclsendinge over elet hele land for at unclersøge, hvorledes det
forholdt sig med oplysningen i landet. Nogle af disse udsendige
var intelligente mæncl, som forstod at faa et indtryk af, hvorledes til-
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
