Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sent gik det op for menneskeheden, hvem der havde ret til at
bære æren og ansvaret for at være et menneske.
Først var det bare enkelte af de hvide mænd, som nød denne ret.
Saa blev det alle hvide mænd, men ingen farvede. Saa blev det ogsaa
de sorte, de brune, de røde, ele gule mænd men ingen kvinder.
Og den dag idag lindes der i vort land folk, som ikke ser, at om
hundrede aar vil kvindernes umyndighed fra alle disse aarhundreder be
tragtes som menneskeheclens største skamplet.
„Stemmeret for bver selvhjulpen mand" lyder jo nu feltraabet her i
landet. Og det kan jo være bra. nok; men allerecle nu har virkelig den
norske borger en ganske udstrakt anledning til stemmeret. Vi saa ved
sidste valg, hvorledes en mancl, som tidligere har begaat valgfusk (altsaa
et bedrageri), uden indvending fra nogen kant optraadte her i byen og
afgav stemme.
Men ligesaavel som eii dansk mands udsagn for hundrede aar siden
kunde være jevngodt med ti nordmænds ligesaavel kan det historisk
forstaaes, at én mand nu for tiden, seiv om han er den usleste kar, encl
da holdes mere end tusen gange saa god som den bedste kvincle.
Fader Holberg har sagt og om vi andre holder taler efter tale,
saa faar vi dog aldrig denne sag saa ypperlig belyst, som han i sine fire
linjer —:
I en artikel i det nye danske blad: r Hvad vi vil", læses føl
gende:
Kast engang et blik paa vort politiske liv siden 1849 og se, hvil
ken ynkelighed mændenes politik fremviser. Dens særpræg er vankel
modighed. Kvinden har for tiden ret til saa godt som intet, hun bør
have ret til alt, som manden har eller faar ret til; alle døre maa aabnes
for hende, men hvad kan hun vente sig af mændene, med de erfaringer
for øie, som vor politiske historie opviser ? Vent intet! Først nåar hun
ved hjælp af sine politiske rettigheder kan tåge sin ret, først da faar
hun den.
Skal A., skjønt hun er klog, fordi hun er en kvincle
fordi hun bær et skjørt fordømmes til at spinde?
Skal B., som er et bæst, en drukkenbolt, et faar,
straks mester være, just for han med bukser gaar?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>