Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Om en reform af den norske kirkes vielsesritual II (af T. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa selve lærestoffet. Som af C. C. antydet, har der i Sverige været
gjort forsøg paa at give lærebegrebet et klarere og mere bestemt
udtryk ogsaa i vielsesritualet. Der fremkom saaledes i 1854
fra en nedsat komité et forslag om at indflette i de indledende for
maningsord endel citater af Efes. 5, 23—28, deriblandt ogsaa ordene
om kvindens underdanighed. Noget forslag om at faa indflettet citater
af det gamle testamente er, saavidt jeg ved, ikke fremkommet. Og
man kan maaske anse det heldigst for den svenske statskirke, at den
i disse urolige tider med de stærke brydninger ogsaa paa det kirke
lige felt har beholdt sit vielsesritual uforandret, letforstaaeligt
og tiltalende, som det er. Det har jo nu vundet historisk
hævd.
En ombytning af vort vielsesritual med det svenske er af flere
grunde ugjørlig. Forsøg i denne retning vilde ogsaa fra forskjellige
hold møde en stærk modstand og reise en storm af uvilie og mistro,
maaske ikke mindre voldsom end den, som udbrød, da den af prof.
Kaurin og pastor Wexels „omarbeidede forklaring" i sin tid blev
autoriseret. Men paa en saadan ombytning gjør den ærede forf. vist
nok heller ikke krav.
Ytringen om „underdanighedsforholdet" viser jo, hvad hun vil.
At ele derom handlende ord i den hellige skrift ikke er optagne i det
svenske vielsesritual, berettiger efter hendes mening til krav paa, at
der i det norske vielsesritual forandres paa en tilsvarende maade.
Nåar det i „Luth. Kirket." erkjendes, at „den gjengivelse, apostelens
tanke har faaet i de ord, at hustruen skal være sin mand underdanig, er
mindre heldig efter vor nuværende sprogbrug", saa synes det af denne
indvømmelse at maatte følge, at der, nåar en reform af vielsesritualet
engang finder sted, ogsaa tages under overveielse, hvorvidt enten i
lighed med det svenske ritual den hele sætning om „underdanigheds
forholdet" bør udgaa, eller ucltrykket: »underdanig" bør ombyttes med
et udtryk, som efter vor nuværende sprogbrug klarere gjengiver, hvad
apostelen har ment.
Nåar C. C. fremsætter i „tusinders" navn sine tanker, saa mener
hun vistnok dervecl nærmest de kvinder, som interessere sig for ,.kvinde
sagen", men ikke vil have den løsrevet fra kristendommen. Det
vilde være godt, om tallet af saadanne kvinder var saa stort.
Jo flere, desbedre. Men for disse kan det ikke være en lige
gyldig sag, hvorledes det vil gaa, nåar en reform af vort vielsesritual
kommer under behandling. —. For min betragtning stiller imidlertid
en reform af vielsesritualet sig ikke som det første, men som det
andet. Det første er indførelse af (valgfrit) borgerligt ægteskab,
hvorom der nu i saamange aar har været talt, skrevet og forhandlet.
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
