Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Samfunds- og familieordnning hos indianske stammer (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det vil være mange bekjendt, at i de sidste snes aar har en
række af fremragende forskere beskjæftiget sig med studier over fami
lie- og eiendomsforholde hos de vilde folkeslag eller rettere hos folke
slag paa de forskjellige barbartrin. Disse forskninger har kastet stærke
streiflys ind over ukjendte trakter, saa man har fundet kulturspirer og
hele udviklingsfaser, hvor man før troede kaos raadecle. Saavidt vi
ved er det Bachofens verk „Das mutterrecht" 1861, der har ledet
forskningen stærkest ind paa dette omraacle. Stort historisk materiale
er siden blevet lagt tilrette, og sociologer og filosofer har befattet sig
ined studier over de primitive familie- og samfundsforholde, og der
foreligger allerede nu flere modstridende opfatninger om kjønsforholdets
ordning forud for pratriarkatets (faderens herredømme i familien)
kulturperiode. Heller ikke har det manglet paa forfattere, som strax
har grebet ele fremlagte historiske oplysninger og taget clem til ind
tægt for sine egne teorier og fremtidshypoteser, eller skal vi heller
sige for sine egne ønsker. Vi har seet socialister af den familie
opløsende gruppe, æsthetiske fri-kjærligheds apostle og forkjæmpere
for et strengt gjennomført monogami, vi har seet kvindeundertrykkere
og hævdere af kvinderet benytte de nye videnskabelige oplysninger
hver paa sin maade og til sine egne formaal.
En historisk kritisk oversigt over den literatur, som foreligger
paa dette felt, vilde vi allerhest have bragt vore læsere, men manden
eller kvinden til et saadant arbeide er endnu ikke fundet.
I. mangel af dette bringer vi foreløbig nedenstaaende skildring,
som er uden alt videnskabeligt apparat, men som vi har fundet meget
oplysende, og som har den fordel at være bygget pna direkte og
grundig iagttägelse. Skildringen har vi fra . et foredrag, holdt paa det
Internationale kvindemøde, af en amerikansk dame, miss Fletcher,
der, som hun siger, „har levet med det folk hun skildrer, har delt
clcts fattigdom sommer og vinter og har lært dets sociale og religiøse
skikke at kjende".
Samfunds- og familieordning hos indianske
stammer.
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
