Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Samfunds- og familieordnning hos indianske stammer (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ling, men han søger hjælp for hende, nåar hun er syg og Helende.
Sidste gang jeg var tilstede ved ~soldansen",, var der en ung mand,
som gik igjennem alle pinslerne for at indfri et løfte, han havde gjort,
da hans søster laa syg. Dengang havde han gaaet ud af hendes hytte,
havde løftet sin haand mod solen og havde lovet, af hvis hun blev
frisk igjen, vilde han binde sit legeme til træet og lide for hende.
Den indianske kvinde har saaledes hele sit liv sin egen slægts beskytJ
telse at ty til, for det tilfælde, hun skulde forurettes. Dette er den
almindelige lov. Men der er omstændigheder, hvorunder kvinderne
ved sine egne handlinger kan miste sin ret til denne beskyttelse, og
der hersker i nogle stammer en meget stærk overtro i henseende til
trolddom, og blir nogen mistænkt for trolddom, saa er der ikke mere
beskyttelse at finde hos indianerne, end der var at flncle hos vore
forfædre for nogle aarhundreder siden.
Kvinden har som regel frihed til seiv at vælge sig sin ægtemand.
Det hænder, at en kvinde tvinges til at tåge den mand, hendes slægt
vælger for hende og ikke den, hun seiv ønsker at forene sig med,
men dette hænder jo ogsaa over hele den øvrige verden. Det beror
paa den enkelte kvindes forholde. De gåver, som manden giver
hustruens slægt. er ikke en betaling for hende, det er erkjendelsen af
visse fordringer, som hendes slægt stiller til ham. Gåver af samme
værdi gives et par maaneder efter ægteskabet tilbage til hustruen af
hendes nærmeste slægtninge. Skik og brug fordrer, at manden maa
tjene sin svigerfar et par aar, før han sætter eget bo. Skulde manden
vise sig at være tyrannisk eller doven til at sørge for sin familie, saa
byder hans hustru ham at gaa tilbage til sin egen slægt, eller hvis de
bor i en hytte fjernt fra hendes slægt, saa tar hun ned hytten og
gaar sin vei og overlader til manden at vogte arnens døende ild.
Hendes slægtninge vil aldrig sende hende tilbage, og manden kan
ikke tvinge hende til at leve sammen med ham.
Det er sandt, at de indianske kvinder er de egentlige arbeiclere
og lastdragere. Men det er ikke, fordi de er slaver, men fordi de
hører til den ikke-krigerske del af samfundet. Hele den del af sam
fundet, som ikke behøves til krig, er mere eller mindre optaget af
arbeide. Dette er jo ogsaa tilfælde i civiliserede samfund, men linjen
dragés ikke efter kjønnet, arbeidets deling er mere kompliceret. I den
indianske stamme ser man en meget enkel form for samfundsliv.
Der fmcles ingen lov stammerne imellem, som kan sikre dem
indbyrdes fred og neutralitet, og indtil for faa aar siden var hver
eneste indiansk landsby eller leir mange gange om dagen i fare for
krigersk overfald. Den indianske mand maatte sove paa sine vaaben,
han maatte hvert øieblik være rede til at forsvare moder og søstre,
hustru og børn. Denne tingenes tilstand gjorde elet umuligt for de
857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
