Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I forrige hefte bragte vi vore læsere endel udtalelser fra Wa
shingtonkongressen. Mrs. Mathikla Joslyn Gage, en af de forfatterinder,
vi citerer fremholcler, at den kristne kirke i dens første aarhundreder var
langt mindre ensidig mandlig, end i den senere tid. Vi har hørt udtale
ønske öm at faa høre nærmere om dette emne, og vi supplerer derfor her
med noget mere af samme forfatterinde. Men vi kan ikke overtage noget
ansvar med hensyn til de oplysninger, der gives. Nogen dom om dette
ligger udenfor vor kompetence. Vor mening med den omtalte artikel var
saa kortfattet som muligt at vise, hvilke ideer og tendenser er de raadende
hos flere af Amei’ikas mest nidkjære kvindelige reformatorer og kjættere.
Meningen var ikke at give historiske eller videnskabelige oplysninger.
Forfatterinden mener, at den forsker, der forstaar at trænge dybt nok
ind i kirkens tilblivelseshistorie, der vil finde den fulde erkjendelse af det
kvindelige, hun gaar ud fra, at en materialistisk opfatning strax trængte ind
i den kristne kirke og formørkede sandheden, men seiv under den blot
stykkevise erkjendelse af det kvindeliges værdighed, tillodes det kvinderne
at udføre kirkelige handlinger.
„De blev ordinerede til presteembedet, gjorde tjeneste som diakoner,
udførte daabshandlingen og meddelte nadveren. indskjærpede læresætninger
og udlagde dogmer. De grundede sekter. Efter Marcellina, som levede i
det andet aarhundred, tog en sekt sit navn. - Maxamilla var en profet
inde, som levede omkring aar 190. Det nye testamente i den reviderede
udgave nævner ved navn kvinder, som prækede, og som gjorde kirken store
tjenester. Østens kvindediakonat steg til høi værdighed. Alle de senere
kirkefædre Basi], Gregor af Nyassa, Theodoret og andre omtaler det. Om
kring det 6te aarh. var embedet blevet helt præsteligt (sacerdotal) og
diakonerne tiltaltes som „høit ærede og høiærværdige".
Men efterhvert tabte kvinden sin representative stilling i kirken. Fra
det fjerde til det niende aarhundrede tar de forskjellige concilier den ene
rettighed efter den anden fra kvinderne.
Paa et concilium i Auxerre (578) forbødes det kvinderne paa grund af
deres syndefuldhed at modtage den indviede nadvere i sine bare hænder.
Det blev dem ogsaa förbudt at synge i kirken for deres store ondskabs
skyld. I det 6te aarh. holdtes der et concilium, hvor det vigtigste" for
handlingsemne var, om kvinden havde sjæl. Der er mange vidnesbyrd om,
at kvinderne nødig opgav sin plads inden kirken og lige til det niende
aarhundrede tinder vi, at de gjør tjeneste ved alteret og meddeler sakra-
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
