Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Stemmeret for kvinder (af Anna Rogstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ting er vis: vi kvinder, naar vi faar noget at sige og raade inden
kommune og stat, vi faar meget at rette paa, meget at redde og
verne om netop der, hvor arbeidersken — i fabrikken eller hvor det
nu er — slæber sit liv igjennem.
Hvacl der særlig maa ligge et folk i en kristen stat paa hjerte,
er vel kirken og dens anliggender. Hvorledes er det saa her? Hvor
dan er det med disse store skarer af kvinder, som fylder vore kirke
huse, som knæler oppe ved alteret, hvordan er det, skubbes de til
side ogsaa der, indenfor sin menighed? — Vi maa svare ubetinget ja.
Spørges der vel efter disse store skarer, naar kirkens anliggender skal
drøftes? — Er noget en skandale for vor kirke, saa er det vel disse
møder, hvor „husfædrene“ sidder som alene stemmeberettigede og
afgjør kirkens eller menighedens anliggender, medens den store skare
af kvinder — menighedens stadig kirkesøgende medlemmer — ikke
tilspørges. Her i november havde vi i Kristiania, som man vil vide,
en flere dages kirkelig forsamling, stiftsmødet. Der mødte omtrent
1000 prester og lægmænd. Man forhandlede om skolesagen, om kvin
dens deltagelse i den offentlige forkyndelse af Guds ord og om dis
senterne. Ikke en eneste kvinde fik der plads nede i salen som
menings- og stemmeberettiget! At mangen sagtmodig kvinde maa
tage förargelse af saaledes at udelukkes, er altfor vist og sandt, lige
som saadanne møder ved sin ensidighed, desværre bliver til altfor stor
skade for vor kirke.
Vi gaar videre. Hvorfor tager vort offentlige fattigvæsen ikke
kvinderne i sin tj eneste? Der tales høit og smukt nok om kvindernes
fortjenester af den private fattigpleie. Hvor er saa de kvindelige
fattigforstandere? Vilde ikke netop en kvinde — kjærlig, hjælpende,
raadende — kunne komme den sørgende enke eller de forældreløse
børn imøde i deres nød og elendighed? At der er tilfælder og for
hold, i hvilke den fattige, ulykkelige kvinde ikke vil hunne betro sig
til en mand, men alene til en kvinde, kan vi vist alle tænke os.
Videre. Har man tænkt paa at give kvinder plads i vort politi
væsen? Jeg tænker her først og fremst paa sædelighedspolitiet. Er
det försvarligt, er det sædeligt, at en mand her skal optræde lige
overfor kvinder?
At kvinder, som har gjort sig skyldige i eller blot mistcenhes for
sædelighedsforbrydelse, skal forhøres, krydsexamineres i de intimeste
detaljer angaaende dette sit forhold af mæncl, — er ikke alene op
rørende grusomt, men virker selvfølgelig i allerhøieste grad moralsk
nedbrydende paa disse ofre. Er de ikke allerede forbrydere, maa de
blive det ved saaledes at tvinges til at bide ho’de af al skam.
Og hvordan er det med ordningen inden vore fængsler? Vil ikke
netop kvinder der kunne bringe de ulykkelige forbrydere trøstens ord
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
