Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - »Kritisk sans« (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mon elet? Mon ikke grænserne, naar man bare vilde slippe de
svævende og høitidelige talemaader, ganske bestemt kunde betegnes
med ordene: embedsexamen, ordination, ansættelse i statskirken eller
oprettelse af frimenigheder?
Foruden apostelens forbud er der ogsaa en mangel i kvindens
natur, siger pastor Blom, som forbyr bende at lære i menigheden,
nemlig hendes mangel paa „kritisk sans“. Hun har nok det clybe syn,
men mangler det skarpe do., som fortrinsvis skal tilhøre manden og
sætter ham istand til klart at skille mellem falskt og sandt. (Var en
kvinde kommet med en saadau ytring, havde hun nok her faaet høre
om „mekanisk tænkning", som skal være noget eget for hende). Gjen
nem manglen paa „kritisk sans“ var det, kvinden faldt for slangens
bedrageri.
Hvorfor den ældgamle jødiske fortælling lar det onde princip i
slangens skikkelse først vende sig til kvinden, ved jeg saa vist ikke,
ligesaa lidt som jeg ved, hvorfor de gamle fremstilte alle aaudelige
egenskaber under kvindelige emblemer, noget som sprogene frem
deles bærer spor af. Man kunde tro, det var et tegn paa kvindens
mere aandige natur. Men enten man i beretningen om syndefaldet
ser en dybsindig mythe eller en virkelig historisk begivenhed, kan
der hos det nyskabte menneskepar i paradisets have, før de aad af
kundskabens træ, ikke være tale hverken om mangel eller ikke man
gel paa kritisk sans. Det maatte da kanske være paa grund af noget
høiere og ædlere i kvindens natur, at bedrageren først vendte sig til
Eva, — den listige saa kanske, at jordklumpen endnu var bundet til
sit element og uskikket til en høiere stræben.
Men naar det nu forholder sig saa, at apostelens bud skal gjælde
bogstavelig endnu i vore dage, altsaa vel til alle tider, og budet be
kræftes paa en saa eftertrykkelig maade, nemlig af kvindens egen
medfødte og til udvikling udygtige natur, — hos manden kan som be
kjendt den kritiske sans baade vækkes og udvikles, — hvorledes kan
da stiftsmødet gaa paa akkord med de urokkelige kjendsgjerninger?
Hvorfor gaar ikke mødet ind paa Funckes sats: Uden barmhjertighed
forbyder jeg hende det? Det var konsekvent og et fast standpunkt.
Er det rigtig samvittighedsfuldt det at overlade en saa vigtig sag til
afgjørelse af kvindernes egen kritiske sans, den de ikke eier? De skal
ha lov til at samle andre kvinder om sig til bøn og andagt, men naar
ved en slig leilighed gaardsgutten, manden i huset eller — allerværst —
præsten kom ind, da begyndte grænserne at flyde og sagen blev høist
betænkelig. Det er underligt, man skulde tro, det var betænkeligere
at overlade kvinderne til sig seiv under de omstændigheder, — med de
nævnte personer maatte jo församlingen netop faa den tilsætning af
kritisk sans, som den før mangled. Der var ogsaa dem paa mødet, som
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
