Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - »Underdaninghed« (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en bogstavelig anvenclelse under forhold, som er saa høist forskjellige
fra dem, hvorunder herrens første disciple prædikede i Galilæa“.
Dette er en overmaade vigtig oplysning og gir godt haab for
fremtiden om paa den vei at faa løst op for mange forknytte sind.
Der maa ha været en tid, hvor mr. Thomsons forklaring var blet
behandlet som kjetteri; barfod- og tiggermunke maa i sin tid ha for
staaet ordene som de staar der.
Det er voveligt for os ulærde, bare prøve paa at fremsætte en
selvstændig mening overfor lærde folk. Naar Erasmus Montanus har
bevist sin moder, at hun er en sten, og hun fælder sine bitre taarer
derover, er han godslig nok til at lette byrden af hende igjen. Men
naar man med guddommelig autoritet vil trykke os til jorden paa en
maade, som aandelig er ligesaa dræbende som det legemlig vilde
være at vandre om uden penge og sko, saa — ja. den pinefulde
byrde skal vi bære, siger theologerne, — naar den ikke trykker
dem seiv.
Yist seks steder taler Paulus og Petrus om kvindens underda
nighed. Trods Pontoppidans „hvad og med hvilke ord“ tør vi tro,
hos apostlerne var det aandelige indhold overvældende større end den
dialektiske kunst og evne, saa svage og mindre betegnende udtryk
maa knnne findes hos dem. For os ulærde er det umuligt at komme
efter, hvilke modifikationer begrebet kan ha gjennemgaaet fra ordet i
den oprindelige tekst, til det har fundet udtryk i det ogsaa i norsk
sproglig henseende slette og betydningsløse ord „underdanighed“. Der er
imidlertid noget tilsløret, passivt i det, som minder om østerlandene.
Vi turde kanske mene, at apostlerne ogsaa her har talt ud af stedöts
og tidens forudsætninger. Det ser ud som han stod for en ringe
grad af aandskultur, naar Paulus, idet han lærer dem Guds vilje, at
alle mennesker skal frigjøres ved sandhedens erkjendelse, maa minde
den tids kvinder om, at det ikke var saa at forstaa, at det var dem
tilladt at „byde over manden;“ det svimled for dem, naar de hørte
om den aandelige frigjørelse; personlig frihed og ligestillethed fatted
de ikke. Det ser ud som kvinderne dengang som nu var af forskjellig
slags; vi hører om dem, som løber ørkesløse om med skvalder, og om
dem, som sammen med apostlerne holder ved i bøn og paakaldelse;
vi hører, at kvinden skal tie i församlingen og ikke maa lære, og vi
hører om evangelisten Filippus’s fire døtre, som var ugifte og profe
terte, og om en Priscilla, som udlagde frelsesordet for jøden Apollos.
Men alt dette kan naturligvis theologerne klare, saa de naar det forud
afgjorte resultat, som er, at apostelens ord i norsk oversættelse skal
staa ved magt.
Men vi, som ikke er theologer, bare rettænkende mennesker, som
gjerne vil bevare vor kristentro og ønsker, det ikke maa gjøres os
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
