Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste April - Underdanighedslæren (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NTLÆNDE.
»I K-
TIDSSKRIFT, UDG. AF NORSK KYINDESAGSFORENING.
Kristiania, lste April 1889. No. 7.
Underdanig hedslæ ren.
Det ser ucl til, at opgjøret mellem kvinderne og teologerne er
begyndt for alvor herhjemme. Det var stiftsmødet, som gav anled
ningen, men opgjøret vil man niok ikke blive færdig med, før længe
efter stiftsmødets ndtalelser, selv de iiforglemmeligste af dem er
glémte.
Stiftsmødets udrykning mod kvindesagen er ikke den første
fra teologisk side hos os. Saasnart man mærkede, at kvindebevægelsen
begyndte at faa et mere praktisk udslag og man saa, der blev stillet
opfordiing til at organisere sig, kom „Luthersk Ugeskrift" med en artikel,
hvori følgen af kvindernes emancipation skildres med de mørkeste
farver. Dette affødte, som flere kanske vil erindre, en polemik mel
lem fik. Kitty Kielland og Luth. U. At man fra høikirkelig side vilde
lade banstraalen lyse var ikke andet end man kunde vente, men ogsaa
fra teologernes yderste venstre kom der tilbagevisning af kvindernes
krav. En artikel i „Nyt tidsskrift" (1884) af „Nylændes“ nuværende
redaktør, hvori de frisindede kristne opfordres til at hjælpe med at
tage underdanighedsdogmet bort fra de mange kvinders samvittighed
mødtes af et svar af prof. Fr. Petersen, hvori blandt andet hævdes,
at ifølge Paulus har kvinden at ~underordne sig upder manden". I
et tilsvar karakteriseredes denne lære, som hemmende for den moralske
udvikling.
Denne synsmaade har ogsaa tidligere været fremholdt i „Nylænde“.
I fru Camilla Collets artikel: „Ogsaa en stemme i raadet fra en stemme
løs" (no. 17, 1888), hvori vielsesritualet kræves reformeret, er det det
moralsk nedbrydende ved den religiøst sanktionerede mandlige over
magt, som særskilt fremhæves. Dette reformkrav mødtes igjen af en
redaktions artikel i ..Luth. kirketidende", („Nylænde og vielsesritualet",
3. aarg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
