Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de April - Kvinderne og afholdsformen (af Charlotte A. Gray)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forraad, og mødrene saa deres sønner blev lokket og ført i ødelæggelse.
Men hvad andet kunde de gjøre? Loven forsvarede disse mænd og
truede med straf de kvinder, som vilde lægge sig i deres bedrift.
„Saa“ sagde kvinderne, „maa lovene blive forandredek Men mange
folk havde interesse af at forsvare brændevinstrafiken, og kvinderne
skabte ikke lovene, havde ikke engang en stemme med til at vælge
dem, som gav lovene. Nei, de havde ikke stemme, men de havde
indflydelse paa dem, som havde stemme, og de saa snart, at de kunde
udrette noget ved den indflydelse, de havde paa sine mænd og sønner
og venner. Men til dette maal maatte de sætte sig indi politiken,
thi hvorledes kunde de tale med andre om lovene, hvis de ikke seiv
forstod dem. Istedetfor at dette skulde være et onde, som mange troede,
har det været en stor velsignelse, for det, et folks regjering har at
gjøre, er jo netop at give love for de mange hjem. Kvinden er blevet
kaldt hjemmets dronning, og en moders kjærlighed længes efter at
faa love, som kan beskytte hendes sønner og døtre, naar de skal ud i
verden, ligesom hjemmets love ledede dem, mens de var under hendes
beskyttelse. Alt det, som angaar nationernes velfærd, bør visselig
ligge kvinderne paa hjerte. At bringe politik ind i vore hjem, er blot
at bringe mere af hjemmet ind i politiken. Forstandige og brave
mænd og kvinder begynder at forstaa dette mer og mer i mange lande.
En meget vigtig ting i henseende til afholdssagen har kvinderne
i Amerika faaet gjennemført, nemlig det paabud, at i de fleste af
staterne skal der i skoierne gives rationel undervisning om alkoholens
og de narkotiske midlers natur og deres indflydelse paa det menneske
lige legeme.
Kvinders kristelige afhodldsforening (W. C. T. U.) har 40 ’arbeids
departementer og indeslutter alt det, som gode kvinder kan gjøre for at
hjælpe sine medmennesker. Der er omkring 10,000 lokale foreninger,
med over 200,000 medlemmer. Medens de har arbeidet for alle
klassers velfærd i deres eget land, har de heller ikke glemt andre lande.
En indbydelse kom til miss Willard (president for W. C. T. U.
i Amerika) om at besøge de Hawaiske øer og hjælpe kvinderne der
til at gjøre det samme arbeide, som de gjorde i de Forenede stater.
Miss Willard kunde ikke reise fra sit arbeide bjemme, men en kvinde
blev fundet, som var villig til at forlade alt, og som, uden at vide,
hvorledes hendes udgifter skulde dækkes, vilde reise ikke blot til
Honolulu, men overalt, hvor der var vei at finde, og om muligt faa
„slynget det hvide baand rundt den hele verden“, som hun udtrykte
sig, — det hvide baand er nemlig det tegn, som bæres af medlemmerne
af W. C. T. U. Denne dame var mrs. Leavitt, vor „verdensmissionær,“
som hun kaldes. Efter at have opholdt sig en tid i Honolulu, hvor
hun havde stiftet kvindeforeninger og dannet „Hvide kors“ selskaber
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
