Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de April - Kvinderne og afholdsformen (af Charlotte A. Gray)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M.lle de Broen er blevet valgt til president af W. C. T. U. i Paris og
vicepræsident for verdensforeningen. Jeg maa sige nogle ord om en
anden kvinde, som har den samme stilling i Indien.
Pundita Bamabai en af nutidens mærkeligste kvinder er enke
efter en brahmin, som i strid med den almindelige skik fortsatte sin
hustrus opdragelse, der var blevet begyndt af hendes fader, mens hun
endnu var ganske ung. Da hun var begavet, gjorde hun god brug af
de fordele, hun havde vundet, hun blev berømt over hele Indien. Da
hun var hlevet enke, kom hun til England og reiste senere til Amerika
med sit eneste barn, en liden pige. Hendes formaal var et dobbelt,
først at faa sit barn opdraget og dernæst at interessere folk i disse
lande for de mange tusen barneenker i Indien. Da de engelske tog
Indien i besiddelse, stansede de den grusomme skik at brænde
enken med sin mands døde legeme. Men en kvinde, hvis mand
eller forlovede dør, betragtes som hans morder, og hun er hele sit
liv underkastet en saa grusom behandling, at hun lider et stadigt
martyrium. Børn blir forlovet i sin tidligste barndom og ofte gift saa
tidlig som i ti eller tolv aars alderen, og man vil forstaa at der
blandt Indiens 156,000,000 maa dø en hel del gutter og unge mænd.
Og naar vi betænker, at hver gut, som dør, efterlader en pige, som
for fremtiden blir en paria i enhver forstand af ordet, maa vi nok
føle medlidenhed med dem. At danne hjem og skoler for disse barne
enker er Pundita Ranabaks arbeide, et arbeide, som vil hjælpe til at
hæve alle Indiens kvinder. Hun har nu vendt tilbage til sit fædreland
og har allerede paabegyndt sit verk, til hvilket der er blevet samlet
penge væsentlig blandt afholdskvinderne i Amerika.
Og nu mine søstre her i Kristiania, maa jeg bede eder om at tænke
over disse ting. Blandt alle de spørsmaal, som angaar kvinderne er
vistnok dette om afholdssagen et af de vigtigste og, som jeg har for
søgt at vise Dem, flere af nutidens mest begavede og ædleste kvin
der har ofret sig for sagens fremme. Jeg ber eder paa det instændigste
at tænke over, hvad jeg har sagt og se, om det ikke er muligt for
eder at slutte eder til denne, det hvide baands, verdenshær. Yi be
høver alle gode og sande kvinder paa vor side for at hjælpe os i den
gjerning: at befri vore hjem og vore land fra denne menneskehedens
forbandelse — de stærke drikke.
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
