- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 3. aarg. 1889 /
131

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste Mai - Vore tjenerforholde (af fru N. Sundt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maatte betale en enorm regning for puclsingen, da han var paastaaelig
og vilde have den udført paa hotellet.
Den patriarkalske tid er et svævende udtryk, der for mange be
tegner en guldålder; dengang da husenes patriarker gav loven og var
hele øvrigheden. Den er nu forsvunden. Landets lov gjælder fuldt
ud inden husenes indelukke med. Saadan som livet nu arter sig, blir
der mere kontraktforhold. Der er store krav paa gjensidighed, paa
respekt for hinandens ret. Som et mærke er det „De“, hvormed det
mere og mere blir skik at tiltale tjenestepigen.
For de tjenende er dog nok et stort gode gaaet tabt ved over
gangen fra den mere bundne til den friere stilling. Før fandt de
ligesom ly inden de gamles omsorg. Nu vil og nu maa de mere raade
sig seiv. Skikken krævede ogsaa før større tarvelighed af tjeneren
særlig i dragten, og der var mulighed for at spare noget ind. Nu
kan man jo fortvivle ved at se, hvilke krav paa luksus der stilles til
en tjenestepiges smaa indtægter. En liden landspige, netop kommen
til byen med faa øre i lommen, skal være nødt til at tage op paa sin
løn, forat skaffe sig hat, o. s. v. o. s. v. Det kaabetørklæde, hvormed
hun kom spaserende ind ad byens gader kan paa ingen maade passere.
„Tvungen“, siger man, „nødt!“ Hvemtvinger? — Men vi har vel vor
rem af huden vi andre med, saa vi ved, hvordan det gaar til, at vi
føler os tvungne til at gjøre noget lignende „for at se ud som andre."
Hvem ved at finde raad for uraad mod dette?
Nu skal nævnes en sag, som kræver en smule dristighed at tale
om saadan for mange øren. Det er om det saakaldte pigekammer.
Under dette navn anvises ofte smaa jämmerlige kot. Tankegangen er
vel den, at pigen hele dagen igjennem har sit arbeide allesteds og
ingensteds i huset, og at hun derfor ikke behøver anden plads for
sig seiv end et lidet soverum. Men her er atter en feil at paatale.
Det er en feil, naar der ikke sørges for, at pigen har en tid af døgnet
som er hendes egen, en tid, da hun fuldt ud kan raade sig seiv, et
par timer, som ikke bare er spart fra søvnen. I Amerika har hun
daglig den bestemte fritid, ligesaa i England. Men saa har man ikke
i udlandet denne uheldige ordning af maaltiderne og ligeledes af dags
tiderne, som her hos os. Her er jo næsten ikke pusterum for rnaal
tider fra morgen til aften, fra lørdag til lørdag.
Det rum, som af huseieren er bestemt til pigekammer, bør være
saapas stort, at der er plads til en komode, have saa meget dagslys
at der gaar an at arbeide, og saa varmt, at vedkommende ikke behøver
at fryse paa hænder og fødder. En slig fordring paa tjenestepigernes
vegne skulde synes at være noksaa rimelig, men der paastaaes almin
delig, at de færreste pigekamre i byen byder paa saamegen komfort.
Naar tjenestepigen blir gammel, gamle udslidte piger eller skrøbe-
181

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1889/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free