Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rika af vorts kjøns sørgelige mangel paa solidaritetsfølelse, men ser
man resultaterne af deres arbeide, maa man tro, at de har mere af
den end andre landes kvinder. Under arbeide og debat er de paa en
gang høflige og skarpe mod hinanden. Den amerikanske fordring paa
kvikhed og den i alle kredse raadende skræk for kedsommelighed giver
ofte diskussionen et anstrøg af munterhed.
De amerikanske kvindesagsforeningers arbeide lettes i bøi grad
ved kvindernes øvelse i organisation. Det er ikke blot de „lærde og
emaneiperede“, som tilhører foreninger af en eller anden slags. Ame
rika har over 600 kvindeklubber, som arbeider i literært og velgjørende
øiemed uden egentlig at have forenet sig med den organiser ede kvinde
sag. Allerede skolepiger bar sine srnaa foreninger, bvor de optræder
og taler for sin opfatning, ligesaa naturlig, som om de var i en ven
nekreds.
Hos os faar det let udseende af, at vi, idet vi udtaler vor me
ning,, skulde proklamere den som den ene rigtige. Amerikanerinden
er naaet forbi os i dette. Hun ved, at blot i meningsudbyttets skjærs
ild kan meningerne fæstnes og et beldigt resultat vindes.
Hun indbikler sig ikke, at liendes mening er den bedste, fordi
bun udtaler den, og hun ved, at heller ikke andre mistænker hende
for at tro det. Derfor har maaske amerikanerinderne mindre af sine
søstres mistro at bære. Deres blik paa livet er baade gjennem opdra
gelse og natur videre end vort. De ser omkring sig med vaagne øine,
medens vi gaar og ser ned paa vore fødder. Deraf kommer det ogsaa,
at saa mange varmt religiøse kvinder i Amerika har sluttet sig til
kvindesagen. De har tydet bibelens aand. Hos os tyder man dens
bogstav og fordømmer med et suk kvindesagen som ukristelig uden
dybere at studere dens hjerterødder og inderste grundaarsager. En
unegtelig bekvem maade at undgaa den uro, de tvil og det arbeide en
idé altid og usvigelig medfører for dem, som arbeider paa dens virke
liggjørelse.
Hvormeget vanen til samarbeide letter kvindesagsarbeidet i Ame
rika er let at forstaa. Hos os findes mange tænkende og erfarne kvin
der, som vikle gjøre godt mod mange, livis de tilhørte en förening,
hvor mange kunde høre dem, istedetfor at de som nu blot udtaler sig
for en liden kreds omkring kaffebordet.
Men skikken her i Finland er nu engang den, at kvinderne ikke
vil have organisation; vi frygter for at synes „vigtige“, dette slagord,
hvormed vi pleier dræbe hinandens virksomliedstrang.
Hidtil har det altid været saa, at blot i religiøse spørsmaal har
det været kvinderne tilladt at have en fast overbevisning. Naar det
•gjælder andre spørsmaal t. o. m. dem, som angaar husholdning og lijem,
mislikes i regelen de kvinder, som har udprægede meninger og udtaler dem,
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
