Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg) - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i flette, behøver vi ikke clerfor at medtage skvggesiderne af en stundom
for langt dreven nidkjærhed. Og er vi blot overbeviste om sandheden
af vor sag, saa skal denne tro gjøre os rner og mer klarsynte. Vi skal
bedre og bedre lære at skjelne guldet fra slagget.
Forskjelligt.
Under mærket C. C. findes en artikkel: Slægtsopdragelsen, i «Af
tenposten11 for 23de juni. Vi hidsætter artikelen lier i sin helhed:
Blandt de mange kuriositeter, som det overvættes righoldige kjøben
havnske forlystelsesmarked har at byde paa, stod der for nogen tid siden
anonceret tvende nyheder, der rigtignok slog sparto til alt det andet: „ Vicl
uderhunden paa liotel Tivoli,“ tankelæseren paa fire ben, og — her skulde
dogkun tobenede træde op — Skjønhedskonkurrancen paa KlampenborgLl
Saa lød annoncerne i alle blade.
Paa den ene side dyr, der har hævet sig til en næsten menne
skelig intelligens, paa den anden side mennesker, der seiv stiller sig i
række med dyrene.
Og dog —• skulde disse tilsyneladende saa krasse modsætninger,
ikke staa i en skjult rapport til hinanden ? ... Se vi nærmere til, pege
de maaske begge tilbage til et fælles udgangspunkt, forener de sig i en fælles
anklage, klagen over en verdensgammel forurettelse, noget brødefuldt
forsømt.
Og det er slægtsopdragelsen, slægtsudvildingen, der er forsømt, enten
det saa gjælder mennesker eller dyr.
Og her stævne de begge sin sag for skranken; Dyret pukker paa
hvad det kunde blive til, og mennesket? . . ja det skriger over hvad
man har bragt det til.
Hvo, som med kjerlighed opmerksomt har iagttaget dyr, vil det ikke
være undgaaet, at der paa basis af slægt- og raceensartetheden, kan møde
os de mærkeligste individuelle afvigelser. Evner, anlæg, temperament, vi
kan sige følelsesevne, kan fremtræcle ligesaa mangeartet hos dyr som hos
mennesker. Skulde ikke visse arter, som nu de ædlere husdyr, være mod
tagelige for en høiere dressur? . . en slægtsforædling der maaske vilde
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
