Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der existerer i cle fleste af landets byer et, i de større byer flere,
barneasyler, som alle er bestyrede af kvinder. Planerne for dem er for
skjellige, dog er de fleste opdragelsesanstalter, hvori børnene beholdes
indtil 15—16 aars alderen, da de sendes ud i verden for seiv at skabe sig
en existense. Dog er der adskillige asyler for ganske smaa børn, hvis
ophold kun er midlertidigt, indtil forældrene eller mødrene igjen er komne
i en saadan stilling, at de kan tage sig af dem.
Alderdomsforsørgelsen er et felt, hvor kvinderne ber endnu ikke har
grebet ind i synderlig grad. Der er i dette aar af bestyrerne og besty
rerinderne for Kristiania pigeskoler tænkt at gjøre skridt til dannelsen af et fond
til hjælp for gamle afgaaede lærerinder. Der existerer en selvpensionerings
indretning for lærerinder, stiftet af vor fortjente, nu afdøde landsmand
Dr. O. J. Broch, og det oven omtalte fond tænktes at kunne træde hjælpende
til, hvor „lærerindernes pensionsforening“ ikke kunde gjøre hel fyldest.
Ligeledes er der i denne tid under dannelse en förening til understøttelse
for gamle arbeidsudygtige tjenestepiger, udgaaet fra kvindeligt initiativ.
Denne tænkes ogsaa at skulle virke dels gjennem selvpensionering af tje
nerne seiv, dels gjennem indskud og bidrag fra herskaberne.
Vort offentlige fattigvæsen er helt og holdent ledet af rnænd. Der
findes i vort land ikke en eneste offentlig ansat kvinde paa dette gebet.
Det absurde heri afhjælpes for en del ved den saagodtsom udelukkende
af kvinder baarne saakaldte „frivillige fattigpleie“, der i almindelighed
drives af kvindeforeninger, særlig organiserede for hver menighed og
sædvanlig ledede af menighedens præst. Men disse foreningers arbeide
er selvføldelig rent velgjørenhedsværk, det er lindring af øieblikkets nød
ved øieblikkets midler, efemært arbeide og efemære virkninger.
Et felt hvor kvinderne i Norge har udfoldet en næsten storartet
virksomhed, er hedningemissionen. Ikke alene er mange kvinder, enten
alene eller som missionærers hustruer, dragne til de forskjellige missions
marker, fornemmelig i Afrika og Indien, men i hver eneste en af landets
menigheder, hvor smaa og fattige de er, findes der en kvindeforening til
tilveiebringelse af midler til missionens underhold. Midlerne skaffes i re
gelen gjennem kvindernes personlige arbeide, hvis produkter saa sælges,
loddes ud gjennem basarer eller paa andre maader gjøres i penge, og
forholdsvis kolossale summer bringes paa denne maade aarligen tilveie.
Anvendtes denne energi og dens produkter til fremme af oplysning og
kultur i vort eget land, saa kunde meget bringes istand, som nu maa
sættes i bero.
Af kvindelige hospitaler findes her Diakonisseanstalten og et katholsk
hospital: Vor frue hospital, begge i Kristiania.
En förening af det røde kors existerer; kvinder kan være medlem
mer, men for øieblikket ialfald gjør de ingen merkbar inflydelse gjældende
der. I fredssag er der saa godt som intet udrettet. En norsk fredsfor-
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
