Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste Juni - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Vi forsvarer ingeniunde de omtalte amerikanske damer, vi beklager
disse forholde, men vi klandrer dem mindre, naar vi forstaar granden.
Naar manden, som opdrages til „høie“ maal, til arbeide for samfund og
fædreland, som finder alle veie til forsørgelse aabne for sig, hele verden
mulig at erobre, naar han ikke forsmaar at „fange sig en guldfisk for at
betrygge sin stilling14 , hvor kan vi da undres over og klandre kvinderne
for det samme, de hvis eneste havn ægteskabet hidtil har været. Kan
man undres saa meget over, at de søger at gjøre denne havn saa storrn
fri og solbeskinnet som muligt, naar man har opdraget dem saa, at de
ikke skal have interesse for andet end det smaa i livet.
Og tilsidst undres vi over den logik, som i den fremførte anklage
ser en reaktion mod kvindesagen. Hvad bryr den slags kvinder sig om
dette alvorlige og dybe spørgsmaal? — — — Hverken i Amerika eller
andet steds er det blandt de sukkertøisnaskende, indsnørte og turnyre
behængte dukker man søger efter arbeidere for vor sag44 .
Danmark. Flere danske damer begynder at interesere sig meget
for tricycle-sport og spekulerer paa at finde en passende dragt. En ind
sender i Kv. og S. siger i den anledning: Lad den saavidt mulig være
lig gymnastikdragten, der har den egenskab baade at være klædelig og
behagelig at færdes i. Vi landboere finder nu slet ikke noget stødende
i at vise os for omverdenen i en dragt som denne, og jeg tror, at dette
vil bidrage væsentlig til at faa en del af alt det snerperi væk, som findes
blandt kvinderne. Nu er vi da komne saa vidt, at vi tør gymnastisere,
ro, kjøre paa tricycle o. s. v., var det nu ikke ogsaa paa tide, at vi
turde vise verden, at vi danske kvinder tør klæde os efter eget tykke,
uden først at indhente tilladelse i Paris?
Kand. med. frk. N. Nielsen har til reiseunderstøttelse i viden
skabeligt øiemed af kultusministeriet faaet bevilget 500 kr. Ogsaa flere
andre danske kvinder har faaet statsunderstøttelse.
(Kv. og S.).
En modstander af kvindestemmeret i England fremholder, at
mændene vil blive underkuede ved reformen, fordi der er flere kvinder
end mænd. Eør lød indvendingen altid, at saa altforfaa kvinder vilde
bruge sin stemme.
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
