Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de Juli - Kvindesagsdiskussion fra forrige aarhundrede (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blandt mændene, at presteembedet maa overlades helt til dem, for
muligens at drage de faa, som udfører de religiøse handlinger, ind
paa dydens vei.“
Saadanne oprørske meninger kunde naturligvis ikke staa uimod
sagt og samtidig med at Sophias skrift — der synes at have tildraget
sig almindelig opmærksomhed —, udkom i anden udgave, udsendtes
en brochure med titel: „ Manden levinden overlegen, eller en hævdelse
af mandens naturlige ret og overhøihed over Tcvinden". Forfatteren
undertegner sig en „gentleman“.
Saa langt fra at være misfornøiet og klage over deres stilling
som vasaller, burde kvinderne meget heller være inderlig taknemmelige
over at faa herske i deres hérrers hjerter. Hidtil, siger han, har
mænd været saa høimodige, at de har tilladt dem dette, eftersom de
bøiede sine hoveder i skyldig lydighed, men han truer Sophia, som
en repræsentant for sit kjøn med, at fra det øieblik kvinderne glem
mer at være underdanige og lydige vasaller, vil ikke mændene længer
skjænke dem sine hjerter, thi deres hjerter kan ikke være sikre
i de kvinders varetægt, som ikke bøier sine hoveder. Kvindernes
ærgjerrighed burde aldrig gaa høiere, end til at erobre mænds kjær
lighed, hvilket er den eneste lykke de er istand til at nyde, men fra
det øieblik, de begynder at tvile paa mændenes overlegenhed, vil de
miste deres gunst. Det maa være et ærgjerrigt ønske om, at regnes
som forfatter, som har drevet Sophia til sine formastelige paastande.
„I vor beskyttende kjærligheds paradis,“ siger han, „er de sikre
paa lykke, saalænge de fortjener den ved troskab og lydighed. Men
hvis Evadøtrene vil lytte til denne skjønne faldne engels tale, vil hen
des løfter om magt, værdighed og kundskab berøve dem deres lykke
og ved at lokke dem til ulydighed, vil de banlyses fra .vore hjerters
helligdom, deres eneste tilflugtssted for sorg og ulykke.“
Forfatteren søger dernæst at argumentere mod Sophia ved at
bruge de gamle gode teorier, at jo ældre skikke og sædvaner er,
desto større sandsynlighed er der for, at de er foreskrevet af for
nuften.
I Kina, siger han, maa ikke kvinderne se andre end mand og
børn, deres fødder er indklemte, for at hindre dem fra at bevæge sig
og i de allerfleste civiliserede lande er en hustru anseet for en tjener.
I England er de hævet noget høiere, „vi ynder dem, fordi de
kan underholde os efter anstrengt tænkning, de kan mildne vore sor
ger og bekymringer, og de kan være et slags selskab for os, naar vi
vil hvile vor forstand. Det er ikke muligt, siger han, at kvinderne
nogensinde kan naa høiere, end til dette „paa grund af deres natur
lige uduelighed".
Det er uden tvil af denne grund, fortsætter han, at de viseste
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
