Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste August - Den mahomedanske lov i henseende til kvinderne (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betale clen hele . lovbestemte medgift. I Indien er disse summer saa
store, at de i realiteten forbyder skilsmisse under saadanne omstæudig
heder. I tilfælde af uenigbed mellem ægtefællerne, udnævner Hakim-i-
Sliara (dommeren) enten en anseet kvinde til at udvirke forsoning eller
lian gaar seiv for at forlige parterne.
Manden er det ifølge loven paalagt at underliolde hustruen og
hendes hustjenere. Forsørgelsen maa være i forhold til den sociale
stilling, og hustruen kan kræve en bolig til sit eget brug. Naar manden
har forladt hjemmet uden at sørge for sin hustrus underhold er det
ved lov bestemt, at Kazi’en for at skaffe det fornødne til den forladte
hustrus underhold kan gjøre beslag i hvilketsomlielst fond eller i
hvilkensomhelst forretning, hvor manden maatte have deponeret sine
midler. Sin ret til underhold mister hun blot, hvis hun er i fængsel
eller foretager pilgrimsreiser uden mandens samtykke, i det hele, hvis
hun forlader hjemmet mod mandens vilje.
Schialdernes lov forbyder manden udtrykkelig at lægge liaand paa
sin hustru i vrede, men Sunni’ernes lov giver manden en vis betinget
ret til at tugte en gjenstridig hustru.
„Moderen er af alle personer“, siger en mahomedansk lovbog,
„den nærmeste til at have sine smaa børn under sit opsyn baade
under ægteskabet og efter dets opløsning“. Denne ret tilhører hende
qua moder, og intet kan berøve hende den uden hendes egen daarlige
opførsel. Men naar børnene er over den spæde alder, har faderen for
trinsvis ret til at være deres værge og opdrage dem, idetmindste søn
nerne. Nogle lovskoler hævder, at moderen har ret til datteren, indtil
hun er gift, andre indtil hun er giftefærdig, men i Østerlandene falder
i praxis disse to tidsgrænser sammen. En gut kan være enten under
moderens eller under faderens opsyn, indtil han er syv aar, i enkelte
tilfælde til han er ni aar gammeh Schiah’erne udstrækker ikke mo
derens ret længere end til gutten er to og pigen syv aar, men disse
terminer kan i de enkelte tilfælde udvides af domstolene. Er moderen
ikke ilive gaar hendes ret over til hendes kvindelige slægtninge, det
er først i tilfælde, at der ingen kvindelige slægtninge er, at de mand
lige slægtninge skal have børnene under sin kontrol.
Moderen er imidlertid heller ikke sine smaa børns naturlige
formynder. Hun har dem under sit opsyn, men hun har ikke ret til
at træffe afgjørelser angaaende deres formue. Hun kan af deres fader
blive udnævnt til deres formynder, men hun har ingen ret til seiv at
vælge en formynder for sine smaa børn. Hvad hun kan gjøre til
beskyttelse af sine børns interesser er indskrænket til, at hun kan sag
søge værgen.
I tidligere tider havde araberne ret til at bestemme over deres
børns, baade sønners og døtres ægteskab. Ifølge den nyere lov op-
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
