Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste August - Clara Barton (efter »History of Woman Suffrage«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fire aar gjorde hun soldattjeneste paa denne maade, hun var altid ved
siden af feltlægerne, udsat for ilden i de hedeste slag, i sommmerhede
og vinterkulde, hun blev undertiden stærkt medtaget af anstrængelser,
men aldrig forlod hun sin post. Hendes klæder var ofte gjennemboret
af kugler og revet itu af skud, men saaret blev hun aldrig.
Hun var af overbevisning paa nordstaternes side og troede paa
deres sags retfærdighed, men paa slagmarken gjorde hun ingen forskjel
paa nord og syd. Her kjæmpede hun for menneskeheden alene, be
handlede „de blaa“ og „de graa“ med lige stor ømhed og viste en
upartiskhed og spartansk fasthed, som forbausede fienden og forvirrede
vennerne. Hun mistænktes ofte og dømtes falskt af Union-officerer,
der ikke forstod hendes karakter og hendes motiver, naar hun beskyt
tede de saarede fanger. Deres angreb mødte hun i saadanne tilfælde
med samme rolige mod, som hun mødte fiendens kugler, og mangen en
af sydens soldater lever og velsigner hende for liv og gjenvunden hel
bred, og ingen af nordens mænd tviler længer paa hendes lojalitet.
Hun anvendte i praxis, længe før hun havde hørt tale om det, Genferkor
sets (det røde kors) store og skjønne principer, den fuldstændige neu
tralitet mellem jordens nationer med liensyn til pleie af saarede i
felt, dette store skridt henimod en verdensomfattende erkjendelse af
alle menneskers broderskab.
Ved krigens slut, da fangerne udvexledes, tog hun imod dem ved
Annapolis. Ledsaget af Dorence Atwater, førte hun en expedition ud
sendt af regjeringen paa hendes begjæring for at identificere og mærke
gravene af de 13,000 soldater, som faldt ved Andersonville. Siden
Sherman havde ødelagt jernbanerne havde intet tog passeret hid fra
Savannah, de maatte derfor sætte istand broer og jernbaneskinner og en
kelte steder bygge nye veie. Dette arbeide blev udført i august 1865,
og hendes rapport om expeditionen blev udgivet vinteren 1866.
Den ængstelse, man over hele landet følte for deres skjæbne, som af
skedigelsen af tropperne og udvexlingen af fangerne, endnu ikke havde
bragt for en dag, bragte hende til at udkaste en plan, som godkjend
tes af president Lincoln, og som resulterede i kommissionen til „efter
forskning af de savnede“. Hun ledede den paa egen bekostning og
anvendte en ti til femten assistenter. I vinteren 66, da hendes midler
slap op, og netop som hun saa sig nødt til at maatte overlade efter
forskningerne til regjeringen, voterede kongressen 15,000. Lstr til
erstatning af de udlagte penge og til fortsættelse af arbeidet. Efter
forskningerne fortsattes indtil 1869, hvorpaa en rapport om det hele
blev modtaget af kongressen. Vinteren 1867-8 holdt miss Barton paa
opfordring foredrag om krigen paa flere lyceer.
I 1869 begyndte hendes helbred at svigte, og hun reiste til
Sveits for at hvile og komme sig. Da saa den fransk-tyske krig brød
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
