Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste August - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heder? Da svares der: i lovene og sæderne ; men hvem skabte love og
sæder? Den offentlige mening, hvis fornemste organer er kirken, skolen
og pressen.
Vi sætter kirken som nummer 1, fordi den ikke alene • behersker
vore tusen prædikestoler, men ogsaa alle vore 10,000 skoler, hvor vore
børn fra 6—14 a 15 aars alderen skal lære, at det er Guds og reli
gionens bud, at kvinden skal være manden underdånig. Med denne
østerlandske formel som religionsbud gaar mand og kvinde ud i verden
og stifter familie og blir borgerlige medlemmer af samfundet. Eamilierne
og samfundet blir derved i almindelighed mere eller mindre asiatiske 1
spørsmaalet om kvindens stilling, hvor megen europæisk kultur de end
maatte være i besiddelse af. Det er vistnok noget besværligt for preste
skabet, at forsvare denne kvindens underdanighed under manden, da hun
i mange tilfælde i det borgerlige liv er mandens chef, og han har at adlyde hende.
Men presterne har altid havt øvelse i at sluge kamelen og afsie myggen,
og skolen har ikke andet at gjøre, end at følge kirken, om end med blø
dende hjerte.
Sjelden vover dog presterne sig frem i disse kildne spørsmaal uden
for kirken eller skolen. Men de norske prester er modige; thi i „Luth.
kirketidende“ udtales rent ud : „ Manden vedblivcr saalænge ægteskabet
varer, naturligt at være sin hustrus hoved og herre, selv om han for
spilder sin moralske ret til at være det. Det ligger i ægteskabets natur.
Det er mandens medfødte ret i ægteskabet“ o. s. v. Efter disse grund
sætninger, som er saa meget mere betydningsfulde og farlige,... fordi de
fremkommer under religionens beskyttelse, opdrages de civiliserede folke
slag, og nordens folk er ikke blandt dem, hvorpaa de har mindst indfly
delse. Den tredje ledende magt er pressen, den har vistnok i den senere
tid begyndt at røre ved det stagnerende og forpestede „døde hav“, som
er kvindens underdanighed. En og anden bog, enkelte tidsskrifter og
aviser har søgt at aabne folks øine for den overordentlig store betyd
ning, som kvindens ligestilling med manden vil have for samfundet; men
de fleste presseorganer er dog endnu enten fiendtlige eller ligegyldige for
denne sag og bevidst eller ubevidst kjæmper de for den østerlandske
autoritetstro og mandens herredømme, og saaledes mod frihed og lighed;
men lighedskravet voxer ved sin egen sandhed og dets forkjæmpere inden
for pressen voxer ogsaa i antal, indsigt og styrke, ligesom rigsdagen og
regjeringen begynder at forstaa sägens betydning.
Allerede for nogle aar siden havde den amerikanske kvindebevæ
gelses fornemste repræsentant Mrs. Stantons skarpsindighed og erfaring
ført til et resultat, som endnu i dag ikke staar klart for Europas, ikke
engang for Englands kvinder, som ellers er foran i befrielseskampen i vor
verdensdel, nemlig at det er det kristne presteskab, som vanskeliggjør
kvindens frigjørelse og opnaaelsen af social og politisk ligestilling med
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
