Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kræfter kjæmper imod arbeidet for kvindernes ligestilling. Men naar
vi med sorg maa si,, at vore værste modstandere ikke er mændene,
men kvinderne seiv, da kan dette ikke forklares anderledes end af det
sørgelige faktum, at mange kvinder ligesom negrene dengang i Amerika
virkelig ikke er kommen løenger i aandelig udvikling, end at de virkelig
enten ikke Jean eller ogsaa er saa sløve, at de ikke gider tænke saa
meget over forholdene, at de ser disse saaledes som de er. Thi det
er jo dog ikke, at kvinderne beundrer det samfund, hvori de lever,
saa overmaade meget, de fleste af os bar dog lidt for meget og seet
for megen lidelse omkring os til, at vi skulde synes, der ikke er ting,
som burde være. anderledes — men mange tror ikke, det Jean være
anderledes, og den tanke, at dette samfund, hvori der liver eneste dag
foregaar saa mange uretfærdigheder og grusomheder, at dette er mændenes
samfund, styret efter love, givet af mænd, med bestemmelser, skikke
og ordninger, hvorfor bare mændene er ansvarlige, den tanke falder
dem ikke engang ind. Saaledes som det er, saaledes maa det være,
det er sløvhedens og den aandelige dovenskabs undskyldning for at
slippe at tænke. Og legio er deres antal af kvinder, der ligesom
negrene hænger sig fast i et eneste bibelsprog og fornærmer kristen
dommen ved at fortælle, at det er den, der paabyder en ordning,
hvorved saa mange kvinder er gaaet til grunde, saa mange blet
aandelig forkrøblet — kort sagt, saa mange har lidt saa grusomt.
Eller kanske jeg tar feil? kanske kvinderne virkelig beundrer
det samfund, hvori de lever, og synes, at bedre kan det ikke bli.
Hvorledes staar det til i politiken? Kanske kvinderne synes, at
retfærdigheden der sidder i høisædet, at ærlighed og ordholdenhed
er selvsagte ting i det offentlige liv, at det kun er rene og uegen
nyttige motiver, som bevæger de fleste politikere? Og i kirken —
savner kvinderne ingenting der? Eller sukker de efter lidt mere liv,
lidt mere hjertevarme, lidt mere næring for alle skjælekræfter? Og
skolerne, hvor deres sønner opdrages, de skoler, som mænd har
ordnet, og hvor mænd er lærere — synes kvinderne resultatet af dem
er tilfredsstillende? Gaar der en sædelig ungdom ud af de skoler,
varm og begeistret for alt godt, med et tydeligt præg af den gode
indflydelse, hvorunder de har tilbragt sin ungdom? Og fremfor alt
forholdet med de fattige? Synes nogen kvinde virkelig, at resultatet
af mændenes samfundsordning her er saa beundringsværdigt? Eller
synes de det er lidt ængsteligt dette, at mændenes samfundsordning
har bragt os derhen, at vi efter de veirkyndiges mening staar lige
for udbrudet af en orkan, der kan ødelægge skibet med hele maskineriet,
hvis der ikke tages forstandige forholdsregler, som kan bryde stormens
værste magt.
Hvad er det da, vi vil, vi, som arbeider for kvindesagen og da især
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
