Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til kan vi nu for det første svare: Hvoraf ved I det saa be
stemt? er det saa sikkert, at der er flere reaktionære kvinder
end reaktionære mænd? og for det andet svarer vi: Det er
en ting, som slet ikke kommer sagen ved, om indførelsen af
kvinders stemmeret vil styrke høire eller styrke venstre. Erkjender
I, at det er en retfærdig og billig fordring, at selvstændige, myndige
mennesker, der opfylder alle stemmeretsbetingelser og betaler
sin skat, ikke skal udelukkes fra nogen ret, fordi de er kvin
der, saa har I ikke lov til at la Jer afholde fra at gjøre det
som er ret af noget ravneskrig, — og det kan vi nu ogsaa
huske paa, at der har aldrig skeet nogen reform i verden, om
den er aldrig saa ubetydelig, uden at en hel del frygtsomme
sjæle har varslet om alle de ulykker, som skulde flyde deraf.
3. Og saa er der en tredie indvending, som lyder saa: Der er
scici faa Jcvinder, som vil benytte sig af sin stemmeret. Altsaa
paa den ene side: De mange stemmer vil gjøre fortræd i poli
tiken og paa den anden side: Der er saa faa, som vil bry
sig om sin ret, saa det af den grund ikke er værdt at tilstaa
den. Kan vi ikke være enige om, at de to indvendinger slaar
hverandre ihjel? Og er der saa faa, som ønsker at behandles
som selvstændige mennesker, der deler pligter og ansvar, men
ogsaa rettigheder med andre selvstændige mennesker, saa kan
der jo slet ikke være noget resikeret ved, at lade disse faa
sit ønske opfyldt.
4. Naar kvinder file stemmeret, vilde det virTce uenighed i familien,
siger nogle og andre siger:
5. Kvinder vilde saa alligevel bare stemme som mændene i familien
— de to indvendinger ophæver da vel igrunden ogsaa hver
andre. Hvad uenigheden angaar, saa tror jeg ikke, det kan
nytte at prøve paa at rydde bort alle de ting, hvorom ægte
fæller eller familier kan bli uenige — liver enkelt familie eller
liver enkelt ægtefælle faar se til at lære sig at respektere hver
andres meninger, og heller ikke drar man i andre ting en
saadan faderlig omsorg for familiers enighed. Man hindrer
f. ex. ikke en protestant fra at gifte sig med en katholik eller
jøde, ikke en vantro fra at gifte sig med en troende, og det
vil dog vel alle medgi, at forskjellighed i religiøse meninger
kan virke endnu mere uenighed, endnu dybere fanatisme, end
forskjellighed i politiske. Forresten kan vi trøste de bekym
rede med at minde dem om, hvad vist enhver vil kunne se i
sin bekjendtskabskreds, at det er meget sjeldent, mand og kone
er af forskjellige meninger i politiken, og vi indser ikke, at den
ting, at kvinder fik stemmeret, skulde kunne forandre forholdet
250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
