Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Washingtons befolkning, saa har resultaterne af indførelsen
af kvinders stemmeret været alt, hvad man kunde ønske og
haabe. Nogle af disse resultater har været, at valgene har
gaaet rolig og ordentlig for sig, at der er kommet en større
interesse for opdragelsesspørsmaalene og alle spørsmaal an
gaaende moralske reformer, at gode og nyttige love er biet
foreslaaet og sat igjennem, og som jeg før har sagt, at tonen
blandt mændene er hiet hævet, uden at kvinderne har forandret
sig til sin skade. Den stat i Amerika, hvor kvinderne længst
har havt stemmeret, er Wyoming. I 1882 holdt mr. John Hoyt,
Wyoming’s guvernør, en tale til den lovgivende forsamling, hvori
han siger: „Modstanderne af kvinders stemmeret kalder det et ex
periment af os, at kvinder hos os har stemmeret. Vi ved, at det
ikke er det. Vi ved, at vi nu har bedre love, bedre embeds
mænd, bedre institutioner, bedre moral, en bedre samfunds
tilstand i det hele tat, end vi ellers kunde ha havt, vi ved, at
ikke en af de ulykker og onder, som blev spaaet os skulde
følge med kvinders stemmeret, er indtruffet. Vi ved, at en stor
mængde af vore kvinder, og blandt dem alle de bedste, har tat
imod stemmeretten som et kostbart gode og øver den som en
patriotisk pligt. Vi ved, at efter 12 aars prøve er kvinders
stemmeret biet et saa anerkjendt faktum, at ingen her drømmer
om at opløfte sin røst mod den. Vi er for længe siden kom
met til den overbevisning, at kvinders indflydelse er ligesaa
sund og ligesaa nødvendig i statens styrelse, som i familien. “
Vi er saa vante til at si, at Norge er et frit land. Ja, er
det virkelig det, saa længe det dog kun er minoriteten af lan
dets borgere, som har ret til at stemme over anliggender, som
vedkommer alles fælles interesse? Hvad er det, som gjør, at
et land er frit? er det da ikke det, at regjeringen regjerer
med de regjeredes samtykke? Og naar kvinderne og arbei
derne alle vi voxne, selvbevidste mennesker, som udfører
vor daglige gjerning, udfylder vor plads i samfundet til lige
saa megen nytte for dette som enhver, der er stemmeberettiget,
i mange tilfælde betaler skat naar vi alligevel sættes i
klasse med børn, idioter og forbrydere, maa udføre pligter
uden nogen tilsvarende ret, maa betale skat uden at ha fnug
af indflydelse paa, hvorledes vore penge blir anvendt, kan vi
da egentlig være med paa at si, at Norge er et frit land? Ja,
for överklassens mænd, for dem er Norge et frit land, men vi
kvinder og arbeidere, vi kan ikke si det endda. Men det
kommer nok.
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
