Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive en skønssag; thi enkelte opofrelser følger der altid med, og om
fordelene og disse opofrelser equivalerer hinanden — eller endog —
hvad der jo burde være tilfældet, naar man skulde indlade sig paa
det — fordelene gik af med overskuddet, det er ikke saa godt at af
gøre. Jeg tør ialfald ikke udtale mig videre skarpt om det; jeg har
hørt saa meget for og imod, at jeg staar usikker seiv — og desuden
har ogsaa min mening om dette positive spørgsmaal særdeles liden
betydning. I Danmark existerer en fredsförening, der har Danmarks
neutralisering til sit specielle maal; den heder ogsaa „ Föreningen til
Danmarks neutralisation11 . Den har sit hovedsæde i København, men
tæller mange filialer ud over det ganske land, og det lader til, at
denne side af fredssagen har vundet mange hjerter dernede. Ogsaa
den danske regjering har seiv fremsat tanken om neutralisering i den
instrux, den gav sin befuldmægtigede paa Wiener-konferencen i 1864.
Ligeledes har i Danmark enkelte krigsministre — og det er meget
betegnende — vist en varm iuteresse for Danmarks neutralisering.
Den svenske „Freds- og Skiljedomsförening“ virker ogsaa for
denne sag, og der siges, at tanken vinder indgang i Sverige. Ogsaa
i den svenske rigsdag har spørgsmaalet været fore; men paa grund
af særlige omstændigheder faldt afstemningen der saaledes ud, at det
er vanskeligt at opgøre sig nogen mening om, hvorledes egentlig
sympathierne for sagen stillede sig. Imidlertid kan neppe nogen neu
tralisation komme istand, uden at alle de 3 skandinaviske riger er
enige. Dengang sagen skulde fore i den svenske rigsdag, forespurgtes
gjennem major Adelskjöld i första kammaren og K. P. Arnoldson i
andra kammaren det norske venstre i storthinget om, hvordan det vilde
stille sig til sagen. Sagen behandledes da i privat møde af storthin
gets venstre den 31te marts 1883; forhandlingen findes paa tryk, og
i den beslutning, som blev vedtagen, siges der blandt andet følgende:
„at det enkelte lands neutralisering er i den almindelige freds
interesse,
at den ved at sikre sig imod fremmede angreb styrker landets
evne til at udnytte sine hjælpekilder og udvikle sine institutioner,
derunder forsvarsvæsenet, efter sit særlige behov,
at vört lands forhold og beliggenhed i lige grad maa opfordre
til at arbejde for dette formaal og lette dets opnaaelse,
og at de inden den svenske rigsdags foretagne forhand-
linger om spørgsmaalet paa grund af de statsretlige forhold mel
lem rigerne og deres fællesskab i krig og fred særlig paakalder
vor opmerksomhed derfor.“
Denne udtalelse var enstemmig; men det forhindredeikke, at ved dan
nelsen af „ Norges fredsförening11 — der har nemlig paa sæt og vis eksisteret
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
